Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

drab

Oprindelige forfattere BVest og FBal Seneste forfatter Redaktionen

drab, forvoldelse af et andet menneskes død. I Danmark er de anvendte midler hyppigst slag, spark, kværkning/kvælning, knivstik og skud, men midlet har ingen betydning for strafansvaret. Drab er efter Straffeloven §§ 237-239 strafbart i varianterne manddrab (uanset den dræbtes køn og alder), barnedrab samt drab efter begæring. Det er herudover ifølge § 240 strafbart at medvirke til, at en anden berøver sig selv livet (hjælp til selvmord); en medvirken kan fx bestå i at fremskaffe et våben.

Det er en betingelse for strafansvar efter §§ 237-240, at der er handlet med forsæt. Er dette ikke tilfældet, kan handlingen eventuelt straffes som vold. Der straffes for uagtsomt drab i de tilfælde, hvor en uforsvarlig handling fører til en andens død, fx i trafikken eller ved omgang med våben.

Straffen for forsætligt manddrab afhænger af motivet, udførelsesmåden og af, hvilken forbindelse der forudgående har været mellem parterne. Fængsel på livstid anvendes i sjældne tilfælde, fx hvis der er begået flere drab, ved rovmord eller ved drab med seksuelt motiv. Det er ikke udelukket i ganske særlige tilfælde at idømme betinget straf for forsætligt manddrab. Ved de øvrige former for drab, herunder medlidenhedsdrab, og ved hjælp til selvmord er frihedsstraffen kort; ved uagtsomt manddrab i trafikken anvendes normalt bødestraf, hvis der ikke samtidig er tale om grove færdselsforseelser, herunder spritkørsel. Se også voldskriminalitet.

Annonce

Kriminologiske data

I 2005 blev der anmeldt 53 drab til politiet i Danmark, hvad der svarer til omkring 1 drab pr. 100.000 indb. Selvom der kan være store svingninger fra år til år, har drabstallet ligget nogenlunde konstant siden 1980. Blandt de dødsfald, der har voldsomme, ydre årsager, udgør drabstilfældene godt og vel 1%. I forhold til folketallet har Danmark et af verdens laveste drabstal; det er dog højere end i begyndelsen af 1960'erne og endnu længere tilbage i 1900-t., når der ses bort fra tiden under og omkring de to verdenskrige. I de førindustrielle samfund var risikoen for at blive udsat for drab i perioder højere end i nutidens samfund. 19 ud af 20 drab i Danmark opklares inden for det kalenderår, hvori de er begået.

I den anden ende af skalaen placerer bl.a. USA sig med et forholdsvis højt drabstal og relativt mange fjerndrab, dvs. drab, hvor offeret er en tilfældig person uden nogen forudgående kontakt med gerningsmanden. I 1990'erne skete der dog et betydeligt fald i antallet af drab i USA, specielt i New York City. Årsagen hertil er omdiskuteret. De mulige forklaringer strækker sig over så forskellige forhold som bl.a. hyppigere brug af fængselsstraf, et mere indgribende politi (nul-tolerance-taktik), ændret alderssammensætning af befolkningen, kraftig højkonjunktur, ændret narkosituation, socialt arbejde i slumområderne og indførelse af fri abort i 1970'erne.

Risikoen for, at en person, der én gang har begået drab, senere igen begår drab, er uhyre lille. Det forekommer, at en gerningsmand samtidig dræber flere personer; men seriedrab, dvs. flere drab begået med mellemrum af den samme gerningsmand, er indtil videre et ukendt fænomen i Danmark i modsætning til i fx USA.

Mænd er stærkt overrepræsenteret i forhold til kvinder blandt de personer, der begår drab. Det er sjældent, at børn og unge mennesker og ældre og gamle mennesker begår drab. Mænd og kvinder løber nogenlunde lige stor risiko for at blive ofre for drab, og børns og unges risiko for at blive udsat for drab er ikke mindre end voksnes.

Mindre end hvert tiende drab sker på offentlig gade; de fleste bliver begået i private boliger. Over halvdelen af alle drab i Danmark finder sted mellem personer, der er i familie med hinanden. Selvom der i 1980'erne og 1990'erne synes at være sket en vis stigning i fjerndrab, er det stadigvæk undtagelsen. Se også massemord.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgitte Vestberg, Flemming Balvig: drab i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66373