• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

aflytning

Oprindelig forfatter Greve Seneste forfatter Redaktionen

aflytning, straffes efter Straffelovens § 263. Bestemmelsen omfatter hemmelig aflytning og optagelse af udtalelser, der er fremsat i enrum, af telefonsamtale og af anden samtale. Den omfatter aflytning og optagelse både i det fri og indendørs. Aflytning skal ske med et apparat for at være strafbar; lytten ved en dør kan evt. straffes som blufærdighedskrænkelse. § 263 beskytter også telex og datatransmissioner, men ikke radiosamtaler. Straffen skærpes ved erhvervsspionage. Hvis en person, der lovligt deltager i samtalen eller mødet, giver tilladelse, bliver optagelsen straffri. Det samme gælder, hvis den aflyttende selv berettiget er med i samtalen eller mødet. Politiet kan efter reglerne i Retsplejelovens kap. 71 bryde meddelelseshemmeligheden ved fx at foretage aflytning, når der efterforskes særlig grove forbrydelser; hertil kræves normalt en dommerkendelse. Se også efterretningstjeneste.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Greve: aflytning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 6. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=33609



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. aflytning Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik