• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

folkekirken

Oprindelig forfatter JSten Seneste forfatter FiSø

folkekirken, den danske folkekirke, den evangelisk-lutherske kirke i Danmark. Ordet folkekirke, der første gang blev anvendt i 1841 af P.Chr. Kierkegaard, indgår i Grundloven af 1849 (Junigrundloven) og er fastholdt i grundlovsversionerne af 1866, 1915 og 1953 (§ 4) i formuleringen "Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten".

Ligeledes hedder det, at "kongen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke" (§ 6), og at "folkekirkens forfatning ordnes ved lov" (§ 66, den folkekirkelige "løfteparagraf").

Folkekirkelige retninger

1800-t.'s kirkelige og folkelige vækkelsesbevægelser satte sig varige spor i folkekirken.

Annonce

De grundtvigske lagde vægt på menighedslivet, centreret omkring dåb og nadver og præget af gudstjenestens fuldtonende salmesang.

Missionsfolk opfattede menigheden som de vaktes hellige forsamling. Bibelen blev læst som streng lov, dog med løfte om frelse for de omvendte; prædikenen skal fremme syndsbevidsthed, vækkelse og omvendelse. Særlig i København kombineredes indremissionsk vækkelseskirkelighed med socialt engagement, og en karakteristisk bymenighedstype skabtes (kirkefondsmenigheder).

I 1900-t. fremstod nye folkekirkelige præstetyper. Nogle afviste vækkelseskristendommens retningspræg til fordel for sognekirkelighed med folkeligt engagement. Andre dannede højkirkelige præstebevægelser; blandt disse medfører kirkelig traditionsbevidsthed en stærk fremhæven af gudstjenestens liturgi samt afvisning af kvindelige præster. Tidehvervske præster sætter evangeliets forkyndelse i centrum og har udviklet prædikenens evangelieudlægning til eksistensanalyser på højt intellektuelt niveau, ofte præget af polemisk kritik af vækkelsesreligiøsitet såvel som af humanisme og kulturradikalisme.

I nyere og nyeste tid optræder disse retninger i utallige mellemformer, hvoraf kun nogle få skal nævnes. En ejendommelig alliance optræder af og til mellem indremissionske og højkirkelige præster, ejendommelig, fordi Indre Mission i sin oprindelse var alt andet end højkirkelig.

Tidehvervsbevægelsens teologiske gennemslagskraft blandt 1920'ernes og 1930'ernes teologistuderende førte til en drejning af de grundtvigske traditioner, således at den tidehvervske vækkelseskritik her blev kombineret med højskolegrundtvigianisme og sognekirkelighed (tidehvervsgrundtvigianisme).

Fra tid til anden vækker politiske prædikener debat om forholdet mellem kirke og politik. I den anden ende af spektret kan præster og menigheder være optaget af karismatiske fænomener og alternative menighedsstrukturer.

Folkekirkens bekendelsesgrundlag

Folkekirkens bekendelsesgrundlag fremgår af betegnelsen den evangelisk-lutherske kirke. Mens udtrykket evangelisk afgrænser læregrundlaget i forhold til den romersk-katolske kirke, definerer udtrykket luthersk læregrundlaget i forhold til de reformerte kirker.

Læs videre om folkekirkens bekendelsesgrundlag.

Folkekirkens funktioner

Folkekirkeordningen tjener til at sikre afholdelse af offentlige gudstjenester og kirkelige handlinger (dåb, konfirmation, bryllup, begravelse) inden for rammerne af læregrundlaget og til varetagelse af sjælesørgeriske og undervisningsmæssige opgaver i det lokale sogn, der er folkekirkens mindste geografiske enhed.

Læs videre om folkekirkens funktioner.

Folkekirkens forfatning

Da religionsfriheden knæsattes med Grundloven 1849, fandt de fleste, at folkekirken burde have sin egen forfatning. I perioderne 1853-54, 1868-70, 1904-07 og 1929-39 har der været arbejdet på realisering af "løfteparagraffen", således at folkekirkens styre kunne gøres selvstændigt i forhold til det statslige styre.

Læs videre om folkekirkens forfatning.

Folkekirkens historie

Gennem lovgivningen om folkekirken skabtes en frihedstradition, som er fastholdt til dato. Traditionen indledtes 1855 med lov om sognebåndets løsning, således at sogneboere kunne vælge at lade sig kirkeligt betjene af en anden præst end sognets.

Læs videre om folkekirkens historie.

Folkekirkens struktur

Folkekirkeligt er det danske rige inddelt i 11 stifter, inkl. Grønlands Stift.

Læs videre om folkekirkens struktur.

Folkekirkens styrelse

Det enkelte sogns anliggender styres af menighedsrådet, bestående af mindst seks folkevalgte medlemmer og med sognets præst(er) som fødte medlemmer. To til tre sogne kan sammen udgøre ét pastorat med hovedsogn og annekssogn(e), ligesom store bysogne med flere præster kan være delt i kirkedistrikter.

Læs videre om folkekirkens styrelse.

Folkekirkens økonomi

Folkekirkens samlede økonomi har siden 1988 balanceret med omkring 4 mia. kr. årligt. Indtægterne hidrører væsentligst fra kirkeskat, hvoraf landskirkeskatten udgør ca. 20% og den lokale kirkelige ligning ca. 80%.

Læs videre om folkekirkens økonomi.

Folkekirkens økumeniske engagement

Folkekirkens økumeniske engagement varetages af Det Mellemkirkelige Råd.

Læs videre om folkekirkens økumeniske engagement.

Folkekirkens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Stenbæk: folkekirken i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77710