Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

apostolsk succession

Oprindelig forfatter Tamm Seneste forfatter Mads L.

apostolsk succession, den ubrudte række af indviede biskopper i den kristne kirke, som kan regnes tilbage til apostlene. Ved Reformationen blev den apostolske succession brudt mange steder, da ikke-bispeviede personer foretog indvielsen af nye reformatoriske bisper. Dette skete bl.a. i Danmark, mens den hævdes at være bevaret af den svenske og den engelske kirke, hvilket dog hverken anerkendes af den katolske eller af den græsk-ortodokse kirke.

Annonce

Apostolsk succession, 1. ord kommer af latin apostolicus, af apostel, 2. ord kommer af latin successio 'indtrædelse i stedet for noget andet, efterfølgelse', af sub- og afledning af cedere 'bevæge sig, vige'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ditlev Tamm: apostolsk succession i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39184