• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hugo Grotius

Oprindelig forfatter Tamm Seneste forfatter Mads L.

Hugo Grotius.

Hugo Grotius.

Hugo Grotius, nederl. Huig de Groot, 10.4.1583-28.8.1645, nederlandsk jurist og retsfilosof. Grotius studerede sprog og historie ved universitetet i Leiden, blev i 1598 som 15-årigt vidunderbarn dr.jur. i Orléans, og i 1599 indledte han som advokat en embedskarriere i Haag.

Grotius blev i begyndelsen af 1600-t. som tilhænger af Jacobus Arminius' lære indviklet i de religiøse og politiske stridigheder i Nederlandene. Han var tilhænger af en tolerant calvinisme, som bestred, at menneskers skæbne suverænt var forudbestemt af Gud, og han hævdede, at mennesket har en fri vilje og et ansvar. Efter at hans politiske modstander, Moritz af Oranje (1567-1625), kom til magten, blev Grotius i 1619 idømt livsvarigt fængsel og sad indespærret, indtil det i 1621 lykkedes ham at undslippe fængslet, gemt i en bogkiste, hvorefter han indtil 1631 boede i eksil i Paris. I 1634 blev han udnævnt til svensk ambassadør i Paris; han hjemkaldtes til Stockholm af dronning Kristina i 1644 og døde på tilbagerejsen 1645 i Rostock efter at have lidt skibbrud på Østersøen.

Grotius var et universalgeni med et forfatterskab, der omfatter både filosofi, klassisk filologi, historie, politik og teologi samt digte og skuespil. Hans vigtigste juridiske ungdomsværk er De jure praedae (1604-06, da. Om priseret), som han skrev til det hollandske ostindiske kompagni. Særlig vigtigt var afhandlingens kapitel 12, Mare liberum (da. Det frie hav) (se mare liberum), som udkom anonymt 1609, og som var fremkaldt af kompagniets ønske om at hævde sin ret til at sejle i de ostindiske farvande, der beherskedes af portugiserne. Her gjorde Grotius sig til talsmand for den vigtige grundsætning om havets frihed (se også havret og det åbne hav). De jure belli ac pacis (1625, da. Om krigs- og fredsret) er hans mesterværk, et grundlæggende værk inden for natur- og folkeretten. Det lagde grunden til Grotius' europæiske ry, blev læst over hele Europa og oversat til flere sprog. Ludvig Holberg omtaler det som et af sine yndlingsværker, og han anvendte det i sin egen fremstilling af naturretten. Grotius beskriver ikke blot folkerettens grundsætninger i krig og fred, men han udvikler teser for al menneskelig ret, herunder også privatret og strafferet. Værket dannede grundlag for undervisningen i naturret ved en række protestantiske universiteter, og Grotius blev på den måde en af de mest indflydelsesrige jurister gennem tiderne.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ditlev Tamm: Hugo Grotius i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86087