Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Earl Warren

Oprindelig forfatter Garde Seneste forfatter Mads L.

Earl Warren, 19.3.1891-9.7.1974, amerikansk jurist og politiker. Warren var oprindelig anklager, 1943-53 guvernør i Californien og 1948 republikansk vicepræsidentkandidat. 1953-69 var han præsident for USA's højesteret, United States Supreme Court, som i den periode under påberåbelse af forfatningen udviste betydelig juridisk aktivisme og bl.a. forbød raceadskilte skoler, påbød inddeling i valgdistrikter efter befolkningstal, udvidede sigtedes ret til beskikket forsvarer, regulerede politiafhøringer og forbød morgenbøn i offentlige skoler. Warrens modpol i mange omstridte sager var Felix Frankfurter.

Se også Warrenkommissionen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Garde: Earl Warren i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=181987