• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Christen Ostersen Veile

Oprindelig forfatter JUJ Seneste forfatter Redaktionen

Christen Ostersen Veile, Christen Ostersen Weile, dansk juridisk forfatter i første halvdel af 1600-t. Oplysningerne om hans liv er meget sparsomme. I en periode var han herredsfoged i Fakse Herred; senere blev han rådmand i Roskilde.

I 1641 udgav han et glossarium (se glosar), der indeholdt forklaringer på juridiske termer i datidens lovgivning. Værket vandt stor udbredelse, og i 1650 udsendte han en ny, forøget udgave med titlen Glossarium juridicum danicum-norvegicum. En tredje udgave udkom i 1665. Endnu i 1700-t. anvendtes glossariet i praksis til hjælp ved forståelsen af ældre retsudtryk, som fra den tidligere lovgivning var optaget i Christian 5.s Danske Lov.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ulf Jørgensen: Christen Ostersen Veile i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=178911