Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cour de cassation

Oprindelig forfatter JLP Seneste forfatter Redaktionen

Cour de cassation, (fr. 'kassations-, højesteret'), Frankrigs øverste domstol inden for det almindelige domstolssystem, beliggende i Paris. Cour de cassation kan kun tage stilling til bestemte indholds- og formmangler i underinstansernes afgørelser. Foreligger der grund til at forkaste en afgørelse, kassationsgrund, ophæves underinstansens afgørelse, og sagen overgives til en cour d'appel til fornyet behandling. Cour de cassation beklædes normalt af fem eller flere dommere; i mere enkle og indlysende sager af tre dommere.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jakob Lund Poulsen: Cour de cassation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59374