Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ambi

Oprindelig forfatter OBjOE Seneste forfatter Redaktionen

Ambi, arbejdsmarkedsbidrag, bidrag til staten på grundlag af erhvervsvirksomheders fremstilling og levering af varer og tjenesteydelser. Ambi opkrævedes fra 1. jan. 1988 til 31. dec. 1991 med 2,5% af bidragsgrundlaget. EF-domstolen fastslog i marts 1992, at opkrævningen var i strid med EUs 6. momsdirektiv. I henhold til en lov fra maj 1992 om krav på tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidraget har Højesteret fastslået, at bidragspligtige har krav på tilbagebetaling af forskellen mellem den erlagte afgift og den besparelse, som blev opnået ved bortfald af forskellige arbejdsgiverafgifter samtidig med ambiens indførelse. Tilbagebetalingskravet bortfalder dog, såfremt ambien af virksomheden er blevet væltet over på kunderne gennem prisforhøjelser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bjørn: Ambi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=36780