• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

uægte børn

Oprindelige forfattere JGNie, LNie og Loekke Seneste forfatter FiSoe

uægte børn, børn, der er født uden for ægteskabet, i modsætning til ægtebørn, hvis forældre var gift i undfangelsesperioden eller senere er blevet gift med hinanden.

Når barnets forældre ikke er gift med hinanden ved barnets fødsel, har moderen forældremyndigheden alene, uanset om forældrene bor sammen, men forældrene kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed og anmelde dette til Statsforvaltningen.

For børn født efter 30.6.2002 er denne registrering af faderskab yderligere automatiseret. Derved får den registrerede fader og moderen samme rettigheder i forhold til barnet som gifte forældre.

Annonce

Et barn født uden for ægteskab har ligesom ægtebørn arveret efter begge forældre. Se endvidere faderskab.

Historie

I de danske landskabslove var uægte børn alle børn, hvis forældre ikke var gift ved undfangelsen eller blev det senere, og som ikke var lyst i kuld af faderen (se kuldlysning). Omkring år 1900 afløstes betegnelsen af "børn uden for ægteskab".

Uægte børn regnedes for medlemmer af moderens slægt og havde ikke ret til navn eller arv efter faderen. I 1500- og 1600-t. var uægte børn udelukket fra præstevielse og fra gilder og lav.

Faderen til et uægte barn kunne fra 1763 pålægges at betale et bidrag til barnets forsørgelse; han kunne dog indtil 1919 afsværge faderskabet.

I 1937 indførtes blodprøver til fastslåelse af faderskab til børn født uden for ægteskab. Lov af 7. maj 1937 ligestillede i højere grad børn i og uden for ægteskab, mens Lov af 18. maj 1960 om børns retsstilling helt ophævede sondringen. 1924-65 var børn uden for ægteskab under syv år sat under offentligt tilsyn.

Mens lovgivningen var utvetydig og hård, var den sociale praksis anderledes dobbelttydig. I 1800-t. udgjorde de uægte børn 20 % af alle børn i nogle egne af Danmark; kun et fåtal voksede dog op som uægte. De fleste blev legitimeret i løbet af det første leveår, ved at moderen indgik ægteskab.

Andre voksede op i den tro, at deres morforældre var deres forældre. Tilbage blev dog en del børn, der måtte leve med den nedsættende betegnelse "uægte". Ofte blev disse børn sat i pleje allerede som spæde, og spædbørnsdødeligheden blandt dem var indtil 1960 omkring det dobbelte af ægtebørns.

Danske konger under enevælden fik adskillige uægte børn, som de sørgede for at sætte godt i vej, se bl.a. Gyldenløve, Danneskiold og Dannemand. Se også slegfred.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jacob Graff Nielsen, Linda Nielsen, Anne Løkke: uægte børn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177818