Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bosondring

Oprindelig forfatter LNie Seneste forfatter Redaktionen

bosondring, ophævelse af det ægteskabelige formuefællesskab, mens ægteskabet består. Bosondring kan forlanges af en ægtefælle, når den anden ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender eller ved misbrug af sin rådighed over fælleseje e.l. i væsentlig grad har formindsket eller har fremkaldt fare for formindskelse af den del af fællesboet, som vedkommende råder over. Bosondring kan også forlanges af en ægtefælle, når den andens bo er kommet under konkursbehandling, samt når den anden ulovligt har ophævet samlivet. Bosondring besluttes af skifteretten efter begæring fra en ægtefælle. Fællesboets ophør regnes fra datoen for begæringens indgivelse. Efter bosondringen er ægtefællernes ejendele fuldstændigt særeje.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Linda Nielsen: bosondring i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49986