Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bodel

Oprindelig forfatter LNie Seneste forfatter Redaktionen

bodel, alt, hvad en ægtefælle bringer med sig ved ægteskabets indgåelse og senere har erhvervet, uanset erhvervelsesmåde.

En ægtefælles bodel indgår i det ægteskabelige formuefællesskab, der er fastsat som lovens almindelige formueordning. Som udgangspunkt er en ægtefælle enerådende over sin bodel — princippet om særråden. Dog kan fast ejendom og indbo, der hører til en ægtefælles bodel, i visse tilfælde ikke sælges m.v. uden samtykke fra den anden ægtefælle.

Hver ægtefælle hæfter med sin bodel over for sine kreditorer. Disse kan ikke holde sig til aktiverne i den ene ægtefælles bodel for gæld, der alene påhviler den anden ægtefælle — princippet om særhæften. Det er afgørende for, om et aktiv hører til den ene ægtefælles bodel, at denne ægtefælle har indført aktivet i fællesboet.

Annonce

Dette kriterium suppleres med flere andre. Erstattes fx et aktiv i en ægtefælles bodel med et andet aktiv, hører det nye aktiv stadig til den pågældende ægtefælles bodel.

Ved den ene ægtefælles død kan der blive tale om at skifte mellem den efterlevende ægtefælle og den afdøde ægtefælles arvinger. Ved ægtefællers separation eller skilsmisse vil der ofte skulle ske en deling af fællesboet, bodeling.

Hver ægtefælle afgiver her halvdelen af sin nettobodel til den anden ægtefælle eller til dennes arvinger. Hvis begge nettobodele er positive, sker der en ligedeling af det samlede fællesbo. Den lod, der tilfalder en ægtefælle ved bodeling, kaldes boslodden, og den, der tilfalder en ægtefælles arvinger ved skifte, kaldes arvelodden.

Ved bodelingen eller skiftet opgøres først, hvilke aktiver der på skæringstidspunktet hører til hver ægtefælles bodel. Herefter opgøres, hvilke passiver ægtefællerne på skæringstidspunktet hver for sig skal bære. Derefter fradrages passiverne i aktiverne, og nettobodelene fremkommer.

Enighed om bodeling er ikke en betingelse for at blive separeret eller skilt ved bevilling eller dom, men som oftest bliver ægtefællerne enige, eventuelt med hjælp fra en advokat. En sådan "bodelingsoverenskomst" er normalt bindende.

Bliver ægtefællerne ikke enige om delingen af fællesboet, kan en deling efter krav fra hver af ægtefællerne gennemføres under et offentligt skifte ved skifteretten. Normalt beholder ægtefællerne hver især rådigheden over deres bodele under skiftet.

Ved et offentligt skifte skal der ud over udgift til eventuel medhjælper for skifteretten og advokatbistand for parterne betales retsafgift. Disse omkostninger kan være ret betydelige og bliver kun delvis dækket af det offentlige, hvis parterne får fri proces.

Se også særeje.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Linda Nielsen: bodel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=48896