• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

culpa

Oprindelige forfattere HHVag og Tamm Seneste forfatter Redaktionen

culpa, grundlæggende betingelse for at pålægge erstatningsansvar uden for kontraktforhold. En skadevolder har udvist culpa, optrådt culpøst, overtrådt culpareglen, hvis han har handlet enten forsætligt, dvs. med vilje og viden om handlingens elementer, eller uagtsomt.

Efter traditionel opfattelse har en skadevolder handlet uagtsomt, hvis han ikke har udvist den forsigtighed og omhu, den agtpågivenhed, som en god familiefar, en bonus pater familias, ville udvise i den samme situation.

Ved bedømmelse af konkrete situationer giver denne definition dog ikke megen vejledning, fordi de tilfælde, som regelen skal regulere, er så forskelligartede.

Annonce

Derfor ser man ved konkret culpabedømmelse på, hvad der anses for acceptabelt på det pågældende område. I den forbindelse kan det få betydning, om det ved lov eller anden forskrift, som er udfærdiget af en offentlig myndighed, er fastlagt, hvad der er rigtig optræden.

Culpa er latin for 'skyld' eller 'brøde'.

Hvis dette ikke kan afgøres, vil man især lægge vægt på handlingens farlighed (dvs. risikoen for, at den medfører skade), dens evne til at forvolde skade, og om det havde været muligt for skadevolderen at undgå skaden.

Hvis risikoen for skade var stor, hvis skadens størrelse er betydelig, og hvis skaden kunne have været undgået, fx ved anvendelse af en anden metode eller ved at have iværksat sikkerhedsforanstaltninger, er det sandsynligt, at den pågældende adfærd vil blive betragtet som culpøs.

Om en udvist uagtsomhed er grov eller simpel, dvs. om der er optrådt mere eller mindre skødesløst, er som udgangspunkt uden betydning ved den erstatningsretlige culpabedømmelse.

I romerretten betegnede ordet culpa skyld i form af forsæt eller uagtsomhed. Begrebet culpa optræder i forskellige former i de forskellige romerske aftaleformer (kontraktforhold). Uden for kontrakt anerkendtes culpa i visse tilfælde som ansvarsnorm, men først langt senere er den såkaldte culparegel udviklet til en almindelig erstatningsregel. I romerretten sondredes undertiden mellem grov og simpel uagtsomhed (culpa lata og culpa levis).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Henrik Vagner, Ditlev Tamm: culpa i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59920