• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

indkomstskat

Oprindelig forfatter OBjOE Seneste forfatter HaAn

indkomstskat, den del af de samlede skatter og afgifter, der beregnes af en årligt opgjort indkomst hos landets skatteydere (personer, selskaber, fonde m.v.).

Indkomstskat har i Danmark været opkrævet i perioder i 1800-t.; det skete navnlig i forbindelse med krigstilstande, nemlig 1848-50, 1864 og 1870, og indkomstskat gennemførtes som permanent skatteart i 1903 efter Systemskiftet i 1901. Den afløste og supplerede først og fremmest skatter, der hvilede på fast ejendom.

Indkomstskatten er i dag den mest betydende skatteart, idet den - inkl. arbejdsmarkedsbidrag - tegner sig for ca. 25 % af det samlede skatte- og afgiftsprovenu.

Annonce

Indkomstskat udskrives til staten og kommunerne samt som kirkeskat for folkekirkens medlemmer. De kommunale skatteprocenter samt kirkeskatten fastsættes årlig forud for indkomståret af kommunalbestyrelserne. Den statslige indkomstskats beregning fremgår direkte af lovgivningen, navnlig personskatteloven og selskabsskatteloven.

De kommunale skatter udgør i gennemsnit ca. 25 % af den skattepligtige indkomst, kirkeskatten under 1 %.

Indkomstskat påhviler alle skattepligtige personer, visse dødsboer samt selskaber og visse fonde og foreninger mv. Personskatterne udgør langt den største del.

Indkomstskat opkræves med udgangspunkt i den årligt ansatte skattepligtige indkomst for personer og selskaber mv. Se skatteansættelse og årsopgørelse.

Den skattepligtige indkomst

Den selvangivne bruttoindkomst skal omfatte alle indtægter og avancer, som i henhold til skattelovgivningen er skattepligtige, se skattepligtig indkomst og avancebeskatning. Som udgangspunkt er alle indkomster skattepligtige, hvad enten de er indtjent i Danmark eller i udlandet (det såkaldte globalindkomstprincip, der dog fraviges for så vidt angår selskaber). Der er i lovgivningen gjort undtagelse for visse indkomstarter, blandt andet er gaver mellem nærtstående familiemedlemmer undergivet gaveafgift, gaver mellem ægtefæller er skatte- og afgiftsfri, og arv er belagt med boafgift.

Fra den selvangivne bruttoindkomst kan fratrækkes de udgifter, som er fradragsberettigede, og derved fremkommer den skattepligtige indkomst. For lønmodtagere vil fradragene navnlig være befordringsfradrag, bidrag til pensionsopsparing, faglige kontingenter og arbejdsløshedsforsikring samt renter, mens erhvervsdrivende herudover kan fradrage de udgifter, der er medgået til at erhverve, vedligeholde og sikre erhvervsindkomsten, først og fremmest lønninger og andre driftsomkostninger samt skattemæssige afskrivninger.

Indkomstskattens beregning og betaling

For selskaber og fonde, som betaler acontoskat den 1. marts og 1. november, beregnes indkomstskatten som en fast procent af den skattepligtige indkomst, dvs. skatten er proportional. Skatteprocenten er for 2014 24,5 %, for 2015 23,5 % og for 2016 og følgende år 22 %.

For personer gælder, at indkomstskat til kommuner foruden en evt. kirkeskat beregnes af den skattepligtige indkomst, mens indkomstskat til staten består af forskellige elementer med hvert sit beregningsgrundlag. I personskatteloven sondres der mellem følgende indkomstarter:

Personlig indkomst er alle skattepligtige indkomster, der ikke er kapitalindkomst eller aktieindkomst, dvs. løn, pension, underholdsbidrag, indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, honorarer mv. efter fradrag af et arbejdsmarkedsbidrag.

Kapitalindkomst er renteindtægter med fradrag af renteudgifter, kapitalafkast af virksomhedsordning, over- eller underskud af ejerboliger samt visse andre indtægter.

Skattepligtig indkomst er personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og fradrag af negativ kapitalindkomst og reduceret med ligningsmæssige fradrag.

Aktieindkomst er aktieudbytter og aktieavancer.

På grundlag heraf beregnes følgende skatter:

Bundskat, der beregnes af personlig indkomst plus eventuel positiv nettokapitalindkomst. Skattesatsen, der for 2014 udgør 6,83 %, stiger med 1 procentpoint om året frem til 2019 (medens sundhedsbidraget, jf. nedenfor, nedsættes tilsvarende, hvorved skatteværdien af rentefradrag mv. reduceres).

Topskat, der beregnes af personlig indkomst plus eventuel positiv nettokapitalindkomst ud over - for 2014 - 40.800 kr. (81.600 kr. for ægtefæller). I beregningsgrundlaget fragår et bundfradrag, der for 2014 udgør 449.100 kr., og som gradvis forhøjes frem til 2022.

Sundhedsbidrag, der har erstattet den tidligere skat til amtskommunerne, og som beregnes af den skattepligtige indkomst. Sundhedsbidraget udgør for 2014 5 %, men nedsættes med 1 procentpoint om året, indtil det bortfalder fra 2019.

Udligningsskat, der beregnes af alle udbetalinger fra pensionsordninger med undtagelse af kapitalpension og invalidepension ud over et bundfradrag på 369.400 kr. (2014). Skatten beregnes for 2014 med 6 %, men udfases herefter med 1 procentpoint om året, således at den bortfalder i 2020.

Aktieindkomstskat, der beregnes med 27 % af aktieindkomst op til 49.200 kr. (2014) og 42 % af beløb herudover.

Ved skatteberegningen indrømmes et personfradrag, der for 2014 udgør 42.800 kr., for børn og unge under 18 år dog 32.100 kr.

Ved skatteberegningen gælder et såkaldt skatteloft, der bevirker, at de samlede indkomstskatter til stat og kommune ikke kan overstige 51,7 %. Arbejdsmarkedsbidrag, udligningsskat og kirkeskat er ikke omfattet af skatteloftet. Der gælder et særligt skatteloft for positiv nettokapitalindkomst, hvor beskatningsprocenten ikke kan overstige 42, ekskl. kirkeskat.

Indkomstskat betales løbende som acontoskat enten som A-skat ved indeholdelse i løn mv. eller som B-skat i ti rater. Når skattemyndighederne på grundlag af årsopgørelsen har beregnet årets endelige skat, bliver differencen i forhold til acontoskatten opkrævet eller tilbagebetalt som restskat eller overskydende skat.

Foruden de nævnte indkomstskatter skal der af lønindkomst og overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed svares arbejdsmarkedsbidrag.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bjørn: indkomstskat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. juni 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=97378