Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

retsstat

Oprindelig forfatter LC Seneste forfatter Mads L.

retsstat, stat, der styres af en generel lovgivning, der er gennemført med deltagelse af folkevalgte repræsentanter. Modsætningen til en retsstat er stater, der styres enevældigt eller teokratisk, dvs. at Gud anses for lederen, eller af korporativt legitimerede myndigheders enkeltafgørelser (se korporatisme).

Karakteristisk for en retsstat er, at borgerne har frihedsrettigheder, fx ytringsfrihed og foreningsfrihed, at mindretals interesser beskyttes, at civil og militær retspleje er adskilt, og at domstolene er uafhængige af den udøvende magt. I en retsstat er der lighed for loven, korruption og nepotisme bekæmpes, og forvaltningen udøves efter legalitetsprincippet, dvs. at myndighedsafgørelser, der griber ind i borgernes frihed og rettigheder, har hjemmel i lov.

Begrebet retsstat blev først anvendt i forbindelse med de borgerlige frihedsrevolutioner i 1800-t., men det anvendes fortsat, fx i den tyske grundlov, Grundgesetz für die Bundesrepublik Deutschland (1949), i EU-retten og i retsteorien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lisbet Christoffersen: retsstat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=150936