• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kongen

Oprindelig forfatter NEiH Seneste forfatter Mads L.

kongen, kongeriget Danmarks statsoverhoved. Siden Kongeloven fra 1665 har kongedømmet været arveligt. Arvefølgen er fastlagt i Tronfølgeloven fra 1953, der blev ændret i 2009, således at tronen arves af den førstefødte uanset køn, se tronfølge. I lovsproget betegner kongen også den regerende dronning; kongen tituleres majestæt.

Ifølge Grundloven har kongen beføjelser inden for både den lovgivende og den udøvende magt; beføjelserne udøves i Statsrådet og gennem ministrene. Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Kongens underskrift på retsakter har kun retlig virkning, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift, kontrasignatur. Som statsoverhoved varetager kongen derudover repræsentative funktioner indadtil og udadtil. Kongens deltagelse i statsstyret er upolitisk, men har stor symbolsk betydning.

Statens ydelse til kongen, såkaldt apanage, bestemmes ved lov, se civilliste.

Annonce

Er kongen pga. ophold i udlandet eller pga. sygdom midlertidigt forhindret, overdrager kongen regeringens førelse til tronfølgeren. Er denne samtidig forhindret, indsættes en rigsforstander.

Se også konge og kongehuset.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Eilschou Holm: kongen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=109083