Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ekspropriation

Oprindelig forfatter OFrJ Seneste forfatter Mads L.

ekspropriation, i dansk ret tvungen afståelse af ejendomsret eller andre formuerettigheder mod fuld erstatning. De almindelige betingelser står i Grundlovens § 73, hvoraf det bl.a. fremgår, at "Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning".

Ordet ekspropriation kommer af fransk expropriation, af nylatin expropriare 'føre ud af, berøve en ejendom', af ex- og proprium 'ejendom'.

Hjemmel til ekspropriation findes i et stort antal love om anlæg af fx veje, jernbaner, havne, militære installationer samt ledningsanlæg af forskellig art. Der er endvidere i planlovgivningen hjemmel til ekspropriation, når det vil være af væsentlig betydning for sikring af gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan.

Domstolene har ofte taget stilling til, om nye lovbestemmelser, som på en eller anden måde berører private rettigheder, i realiteten har karakter af ekspropriation og derfor giver ret til erstatning. Der er ingen skarp grænse mellem på den ene side ekspropriation og på den anden side, hvad der anses for almindelige reguleringer af ejendomsanvendelsen; sidstnævnte må man acceptere uden erstatning, ligesom det er tilfældet med skatter.

Annonce

Den praktiske fremgangsmåde afhænger i første række af, om ekspropriationen sker til fordel for stat eller kommune. Den nærmere udformning af indgrebet, der principielt ikke må gå videre end højst nødvendigt, er ved statslige ekspropriationer henlagt til en ekspropriationskommission, der afholder en ekspropriationsforretning på ejendommen. Kommunale beslutninger om ekspropriation, der normalt først må træffes efter forudgående åstedsforretning, vil som oftest kunne indbringes for en statslig myndighed. Retssikkerheden er herudover særligt tilgodeset ved Grundlovens § 73, stk. 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at "Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene".

Erstatningsfastsættelsen er sædvanligvis henlagt til særlig taksationskommissioner. Der eksisterer ikke i dansk ret lovgivning om principperne for erstatningsfastsættelsen, som i hovedsagen hviler på praksis. Som udgangspunkt skal den afståede ejendoms eller rettigheds handelsværdi erstattes; der kan dog blive tale om erstatning ud over handelsværdien, fx flytteudgifter ved tab af bolig eller driftstab i forbindelse med forretningsafståelse. Affektionsværdier erstattes ikke.

Ekspropriation sker som oftest i form af delekspropriation, hvorved alene en del af en ejendom afstås, fx ekspropriation af et forhaveareal til udvidelse af en vej. Erstatningen fastsættes her med udgangspunkt i den samlede ejendoms værdiforringelse.

Se også ejendomsret.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Orla Friis Jensen: ekspropriation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=69277