• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rigsretten

Oprindelig forfatter JPC Seneste forfatter Mads L.

Rigsretten.  Den tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen ankommer til Rigsretten 7.12.1993 for at blive afhørt om sin rolle i Tamilsagen.

Rigsretten. Den tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen ankommer til Rigsretten 7.12.1993 for at blive afhørt om sin rolle i Tamilsagen.

Rigsretten, domstol, der i henhold til Grundlovens § 16 dømmer i sager, som Folketinget rejser mod ministre for deres embedsførelse.

Rigsretten består efter Grundlovens § 59 af indtil 15 højesteretsdommere og et tilsvarende antal medlemmer, der er valgt af Folketinget blandt personer uden for tinget.

Af hensyn til tilliden til Rigsrettens partipolitiske uafhængighed og upartiskhed kan det være problematisk, at Rigsrettens ikke-juridiske dommere er folketingsvalgte partimedlemmer. Den historiske erfaring viser, at de politisk udpegede medlemmer af Rigsretten har været tilbøjelige til at dømme i overensstemmelse med partibogen.

Annonce

Siden Rigsretten blev indført i 1849, har der været fem rigsretssager, men kun to ministre er blevet dømt. I 1910 blev fhv. indenrigsminister Sigurd Berg idømt en bøde for at have forsømt tilsynet med Den Sjællandske Bondestands Sparekasse, som justitsminister P.A. Alberti var formand for. I 1995 blev fhv. justitsminister Erik Ninn-Hansen idømt fire måneders betinget fængsel for sin rolle i Tamilsagen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Christensen: Rigsretten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151572