• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

testamente

Oprindelige forfattere JUJ og LNie Seneste forfatter Redaktionen

testamente, viljeserklæring, hvorved en person bestemmer, hvordan der skal disponeres over de ejendele, som han eller hun efterlader sig ved sin død. Et testamente stifter ret, selvom det ikke er meddelt den, der er betænkt i testamentet. Det kan frit tilbagekaldes, medmindre testator ved et særligt løfte i testamentsform over for den, der er indsat i testamentet, har forpligtet sig til ikke at tilbagekalde det. Enhver viljeserklæring, også en mundtlig, hvorved en person disponerer over sine efterladte ejendele, kan anses for testamente i den forstand, at den kan lægges til grund ved skifte af dødsboet, hvis det kan bevises, at den foreligger, og alle er indforstået med at respektere den. Foreligger en sådan enighed ikke, stilles særlige formkrav og kompetencekrav mv., for at dispositionen over de efterladte ejendele er gyldig.

Ordet testamente kommer af latin testamentum, afledn. af testari 'aflægge vidnesbyrd'.

Formkrav

Et testamente skal som hovedregel oprettes skriftligt. Et notartestamente oprettes eller vedkendes over for en notar, der ved en påtegning på testamentet bl.a. bekræfter, at testator ved oprettelsen var i stand til at forstå dispositionen. Notaren opbevarer en genpart af testamentet og indberetter oprettelsen af testamentet til Centralregisteret for Testamenter. Ved oprettelse af et vidnetestamente skal der medvirke to vidner, der er valgt af testator. Et nødtestamente kan oprettes af en person, der pga. sygdom eller nødstilfælde er forhindret i at oprette et testamente, der opfylder de sædvanlige formkrav. Efter Arveloven af 2008 er der ingen formkrav til et nødtestamente. Et nødtestamente kan også være et holografisk testamente, som er underskrevet af testator, fx i tilfælde, hvor testator har begået selvmord. Et nødtestamente bortfalder, når testator i tre måneder ikke har været forhindret i at oprette et sædvanligt testamente.

Ugyldighed

Et testamente kan tilsidesættes som ugyldigt pga. mangler i forbindelse med tilblivelsen, fx tvang, svig, utilbørlig påvirkning, misbrug af svaghedstilstand mv. Et testamente kan endvidere erklæres for ugyldigt pga. vildfarelse hos testator eller pga. bristede forudsætninger. Visse mangler er så alvorlige, at testamentet er ugyldigt, selvom ingen protesterer mod testamentet (nullitet), mens tilsidesættelse af testamentet i andre tilfælde forudsætter, at der foreligger en indsigelse fra en arveberettiget (anfægtelighed).

Annonce

Testationskompetence

Retten til gyldigt at disponere over sine ejendele ved testamente kan være begrænset af tredjemands ejendomsret eller arveret. Især reglerne om tvangsarv (se arveret) begrænser arveladerens testationskompetence. Ægtefælle og livsarvinger (børn, børnebørn osv.) er efter Arveloven af 2008 tvangsarvinger til en fjerdedel af deres arvelod, hvilket betyder, at arvelader ved testamente højst kan fratage dem tre fjerdedele af deres legale arv efter Arveloven. Efter Arveloven af 2008 kan arvelader dog ved testamente begrænse arvelodden til hvert af sine børn til en værdi af 1.000.000 kr. Beløbsgrænsen reguleres årligt. Endvidere kan testator have forpligtet sig til ikke at oprette testamente eller til ikke at ændre et allerede oprettet testamente.

Testationshabilitet

Kravene til testator ved oprettelse af et gyldigt testamente er, at testator skal være fyldt 18 år eller have indgået ægteskab. Herudover skal testator have evnen til at råde fornuftsmæssigt over sine ejendele; er disse betingelser ikke opfyldt, fx pga. sindssygdom, mental retardering eller forbigående sindsforvirring, kan den testamentariske bestemmelse erklæres ugyldig.

Romerret

Testamentet er opstået i Romerriget, sandsynligvis i 300- eller 200-t. f.Kr. Ved et testamente kunne en person begunstige en enkelt af sine arvinger og således undgå, at familieformuen blev delt mellem flere personer. Testamente kunne oprettes på flere måder. Ved mancipatio kunne testator sælge sin formue til en person, som ved testators død skulle fordele formuen i overensstemmelse med testamentets bestemmelser. Et testamente kunne også foreligge som et dokument underskrevet af syv vidner. Et sådant testamente kunne deponeres hos det offentlige, en ordning, der frembyder lighed med senere tiders notartestamenter. I løbet af 200-t. e.Kr. anerkendtes i praksis holografiske testamenter.

Ældre dansk ret

Ligesom andre europæiske retsordener anerkendte den ældste danske ret kun slægtsarv. I løbet af 1100-t. lykkedes det dog kirken at få anerkendt, at en person ved sjælegave kunne disponere over en del af den formue, han efterlod sig ved sin død, til fromme formål, dvs. kirke, skole og fattige. Sjælegaver kunne ydes mundtligt eller i form af testamente. Det ældste kendte testamente, der er oprettet i Danmark, er ærkebiskop Absalons testamente fra 1200. I lovgivningen optræder ordet testamente første gang i Jyske Lov (3. bog, kap. 45). Testamenter skulle efter kanonisk ret oprettes i nærværelse af en præst og to eller tre andre vidner. Testamentariske dispositioner skulle være båret af et fromt formål, og hverken i middelalderen eller i 1500-t. anerkendtes testamenter med verdslige formål, fx begunstigelse af en enkelt slægtning. Denne opfattelse lå endnu delvis til grund for Christian 5.s Danske Lov. Arveforordningen af 1845 indførte den nye regel, at en arvelader frit kunne disponere til gudelig eller verdslig brug (se stiftelse), og det blev tilladt enhver, der ikke efterlod sig livsarvinger eller ægtefælle, at disponere over samtlige sine ejendele ved testamente. Efterlod man sig livsarvinger eller ægtefælle, var man ifølge Arveforordningen berettiget til at testere over en fjerdedel af formuen, siden 1857 en tredjedel. Efter Arveloven af 1964, der var gældende, indtil Arveloven af 2008 trådte i kraft 1.1. 2008, var halvdelen af ægtefællens og livsarvingernes arv efter loven tvangsarv, og en arvelader, der efterlod sig livsarvinger eller ægtefælle, kunne derfor testere over halvdelen af sin formue.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Ulf Jørgensen, Linda Nielsen: testamente i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171190