Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Arbejdsretten

Oprindelig forfatter PerJa Seneste forfatter Mads L.

Arbejdsretten, domstol, oprettet i 1910, indtil 1964 benævnt Den Faste Voldgiftsret. Arbejdsretten behandler tvister om arbejdsmarkedets kollektive overenskomster. Ifølge Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter bedømmer Arbejdsretten sager om brud på overenskomster, sager om lovligheden af konflikter og af varsler herom samt sager om, hvorvidt en overenskomst består. Endelig afgør Arbejdsretten sager om Forligsinstitutionens kompetence.

Arbejdsretten er den eneste domstol på sit område, og dens domme kan ikke appelleres til de almindelige domstole.

Ved sammensætningen af Arbejdsretten har man søgt at sikre, at den nyder tillid hos arbejdsmarkedets organisationer. Dommerkollegiet består af 43-53 faglige dommere (12 ordinære og 31-41 suppleanter), der udnævnes for 5 år af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer, arbejdsgiverorganisationer og myndigheder. Herudover består dommerkollegiet af en formand og 5 næstformænd, der indstilles af de ordinære dommere og ligeledes udnævnes af beskæftigelsesministeren. Antallet af næstformænd kan forhøjes op til 7 af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra formanden og de ordinære dommere. Medlemmerne af formandskabet er juridiske dommere.

Annonce

Det er kun organisationerne, der kan føre sag ved Arbejdsretten. De enkelte lønmodtagere og arbejdsgivere kan ikke selv anlægge sag bortset fra de uorganiserede arbejdsgivere, der selv har indgået overenskomst.

Hvis Arbejdsretten konstaterer et overenskomstbrud, kan den pålægge den ansvarlige en økonomisk sanktion, en bod. Dennes størrelse fastlægges under hensyn til samtlige sagens omstændigheder, herunder om der foreligger formildende eller skærpende omstændigheder. Består overenskomstbruddet i en overenskomststridig strejke, pålægges de deltagende lønmodtagere dog bod efter et system med faste takster pr. strejketime. Organisationer kan kun pådrage sig bodsansvar, hvis de har gjort sig delagtige i et overenskomstbrud. Sådan delagtighed foreligger ikke blot, når en organisation selv begår overenskomstbrud eller støtter medlemmernes overenskomstbrud, men også når organisationen ikke foretager sig tilstrækkeligt for at hindre eller standse medlemmernes overenskomstbrud. Bodsbeløb, der er pålagt af Arbejdsretten, kan inddrives tvangsmæssigt ved fogedrettens hjælp.

Parterne i et overenskomstforhold kan aftale, at sager, der hører under Arbejdsrettens kompetence, i stedet skal afgøres af en faglig voldgiftsret, der dog ikke kan pålægge bod, medmindre det er aftalt.

Arbejdsrettens hjemmeside

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Jacobsen: Arbejdsretten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=39715