Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grønland - flag

Oprindelig forfatter CFP Seneste forfatter Redaktionen

Det grønlandske flag blev hejst første gang i 1985 på Grønlands nationaldag 21. juni. Flaget er tegnet af den grønlandske maler og grafiker Thue Christiansen (f. 1940) og valgt blandt mange indkomne forslag. Symbolet er den opgående sol over polarisen, der står for lyset og varmens tilbagevenden ved midsommer. Farverne er dannebrogsfarverne rød og hvid, der skal vise tilknytningen til Danmark og Norden. Flaget kan benyttes overalt i Danmark uden særlig tilladelse. Ang. Grønlands våben, se Danmark (rigsvåben).

Læs mere om Grønland.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Christian Fogd Pedersen: Grønland - flag i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86534