• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bordel

Oprindelige forfattere JoernV og Wiene Seneste forfatter Redaktionen

bordel, lokalitet, hvorfra der drives prostitution. Der har været huse for prostituerede siden oldtiden; som regel har de ligget i bestemte kvarterer i større byer. I Danmark vides ordet bordel at have været i brug siden middelalderen; også andre ord har dækket samme funktion, fx portkvindehus, horehus, gemene kvinders hus, offentligt hus og jomfruhus. Bordelvirksomhedens mange navne har til alle tider afspejlet forskellige holdninger: glædeshus over for utugtshus.

Ordet bordel kommer fra fransk, diminutiv af borde via middellatin bordellum 'lille hytte', opr. hytte af planker, lånt fra germansk bord.

Dobbelttydigheden er karakteristisk. Indtil 1500-t.s begyndelse kunne offentlige badstuer tillige fungere som bordeller; ud over at bade kunne mændene spise og drikke og opnå kontakt med prostituerede kvinder. På tilsvarende vis bruges massageklinik som et moderne dækord for bordel. I en kort periode lige før 1900 trådte dobbelttydigheden særlig klart frem i Danmark, idet det var pålagt de lovligt prostituerede (dvs. de, der var registreret af politiet) at være indskrevet i et bordel, om end registreringen foregik ved anholdelse. Siden 1901 har det været forbudt at drive bordel i Danmark; men forbud fører ikke altid til udryddelse.

I Danmark er det strafbart som rufferi efter Straffelovens § 228 at "holde bordel"; herved forstås også drift af en såkaldt massageklinik eller indretning af værelser til prostitution i tilslutning til en restaurant. En "intimmassøse" kan ifalde ansvar for bordelvirksomhed ved at beskæftige andre prostituerede. Se også prostitution.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Vestergaard, Inger Wiene: bordel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49654