Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fiskerizone

Oprindelige forfattere JLJ og PNed Seneste forfatter Redaktionen

fiskerizone, tidligere betegnelse for havområde, hvor et land havde eneret på fiskeri. Fiskerizonerne i Europa etableredes i midten af 1960'erne. Med undertegnelsen af European Fishing Convention i 1964 fik de nordeuropæiske fiskerinationer eneret på fiskeri i en zone på 12 sømil ud for kysterne, dog med respekt for andre landes traditionelle fiskeri i området mellem 6 og 12 sømil. Derudover var fiskeriet frit. I de følgende år blev en kraftig reduktion af fiskebestandene en reel risiko, og den opfattelse blev udbredt, at udstrakte eksklusive fiskerizoner var det mest effektive middel mod overfiskning.

De fleste landes fiskerizoner er nu afløst af EEZ, Exclusive Economic Zones, på 200 sømil, der traktatfæstedes ved FN's Havretskonvention af 1982. Fiskerizoner omhandles ikke i konventionen, men anses fremdeles som gældende folkeretlig sædvane.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Lilje-Jensen, Peter Nedergaard: fiskerizone i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76484