Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

EU - 5.2. Støtteordningerne i den fælles landbrugspolitik

Oprindelig forfatter MLFN Seneste forfatter Redaktionen

EU. Kommissærerne i maj 1995 med formanden Jacques Santer fra Luxembourg i stolen foran EU-flaget. De øvrige er (mod uret): Martin Bangemann (Tyskland), João de Deus Pinheiro (Portugal), Edith Cresson (Frankrig), Neil Kinnock (Storbritannien), Erkki Liikanen (Finland), Franz Fischler (Østrig), Ritt Bjerregaard (Danmark), Pádraig Flynn (Irland), Karel van Miert (Belgien), Manuel Marín (Spanien), Leon Brittan (Storbritannien), Hans van den Broek (Holland), Anita Gradin (Sverige), Mario Monti (Italien), Yves-Thibault de Silguy (Frankrig), Christos Papoutsis (Grækenland), Emma Bonino (Italien), Monika Wulf-Mathies (Tyskland) og Marcelino Oreja (Spanien). Th. for Jacques Santer ses generalsekretær David Williamson.

EU. Kommissærerne i maj 1995 med formanden Jacques Santer fra Luxembourg i stolen foran EU-flaget. De øvrige er (mod uret): Martin Bangemann (Tyskland), João de Deus Pinheiro (Portugal), Edith Cresson (Frankrig), Neil Kinnock (Storbritannien), Erkki Liikanen (Finland), Franz Fischler (Østrig), Ritt Bjerregaard (Danmark), Pádraig Flynn (Irland), Karel van Miert (Belgien), Manuel Marín (Spanien), Leon Brittan (Storbritannien), Hans van den Broek (Holland), Anita Gradin (Sverige), Mario Monti (Italien), Yves-Thibault de Silguy (Frankrig), Christos Papoutsis (Grækenland), Emma Bonino (Italien), Monika Wulf-Mathies (Tyskland) og Marcelino Oreja (Spanien). Th. for Jacques Santer ses generalsekretær David Williamson.

Støtteordningerne er inddelt i to søjler. Første søjle udgøres af de fælles markedsordninger, der regulerer produktion og handel med landbrugsprodukter. Denne søjle lægger beslag på 75-80% af EUs landbrugsbudget. Anden søjle omfatter udviklingen af landdistrikterne, dvs. strukturpolitikken; den lægger beslag på de resterende ca. 20%.

De fælles markedsordninger

Markedsordningerne har traditionelt været kernen i EUs landbrugspolitiske system. Bl.a. i relation til landbrugsstøtte spiller markedsordningerne fortsat en stor rolle. Ministerrådet har hidtil valgt at regulere hovedproduktområderne, fx vinområdet og mælke- og mejeriområdet, hver for sig. Praktisk talt alle landbrugsprodukter er (2006) omfattet af en markedsordning. Der findes 20 produktspecifikke markedsordninger.

De fælles markedsordninger kan opdeles i flere typer. Nogle ordninger består af produktionspræmie- og interventionsmekanismer (fx for mælk og mejeriprodukter, oksekød, ris, olivenolie, korn, fårekød, olieplanter og tørrede druer). Andre indfører et almindeligt interventionssystem, mens der under enkelte ordninger kun ydes produktionsstøtte (fx for hør og hamp og forarbejdede frugter og grøntsager) eller blot toldbeskyttelse (fx for fjerkræ, æg, levende planter og blomsterdyrkningsprodukter). Alle markedsordninger er omfattet af enkeltbetalingsordningen.

Annonce

Med enkeltbetalingsordningen, der blev indført ved 2003-reformen, indførtes for hver bedrift fra 1.1.2005 en afkoblet støtte, dvs. en støtte uafhængig af produktionen. Den afkoblede støtte erstatter en stor del af præmierne under de forskellige markedsordninger og baseres på historiske betalinger 2000-02. Udbetalingen af den afkoblede støtte vil være betinget af overholdelse, cross compliance, af en række EU-bestemmelser inden for miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed. Endvidere vil udbetalingen være betinget af, at bedriften holdes i "god landbrugsmæssig stand". Endelig skal medlemsstaterne sikre, at vedvarende græsarealer forbliver vedvarende.

De medlemsstater, der skønner det nødvendigt for at sikre, at produktionen ikke opgives, kan fortsat lade indtil 25% af den tidligere hektarstøtte for markafgrøder være sammenkædet med produktionen. I oksekødssektoren vil det være muligt at yde en del af støtten som en produktionsafhængig støtte for at undgå pludselige ændringer af økonomien for oksekødsproducenter samt regionale problemer med affolkning, ophør af dyrkning af jorden mv.

Den afkoblede støtte fastsættes først på bedriftsniveau og dernæst pr. ha. Der vil være knyttet en støtte til såvel produktionsjord i rotation som foderarealer, herunder vedvarende græsarealer. Denne støtte pr. ha kaldes en betalingsrettighed. En landmand kan på et hvilket som helst tidspunkt overdrage de betalingsrettigheder, som han har fået tildelt. Det kan ske enten som en endelig overdragelse ved salg eller som midlertidig overdragelse ved udlejning eller bortforpagtning. Man kan sælge betalingsrettigheder med eller uden jord, men man kan kun udleje betalingsrettigheder, hvis der følger et landbrugsareal med, der svarer til antal betalingsrettigheder.

Der vil være krav om braklægning for de landmænd, som hidtil har været omfattet af braklægningskravet i forbindelse med den tidligere hektarstøtteordning. Økologer vil være undtaget fra braklægningskravet. Det vil fortsat være muligt at dyrke non food-afgrøder på braklagte arealer.

Såfremt medlemsstaterne måtte ønske det, er der åbnet mulighed for, at betalingsrettigheden (støtte pr. ha) fastsættes på regionalt (eller nationalt) niveau i stedet for på bedriftsniveau. Medlemsstaterne fordeler det nationale loft mellem regionerne efter visse objektive kriterier.

Enkeltbetalingsordningen blev sat i værk i Danmark fra 1.1.2005. Ordningen administreres af Direktoratet for FødevareErhverv, der hører under Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Strukturpolitik - udvikling af landdistrikterne

Landdistriktsudviklingen udgør et grundlæggende element i den fælles landbrugspolitik. Foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne ledsager og supplerer andre af den fælles landbrugspolitiks instrumenter og bidrager dermed til at realisere målene i traktatens art. 33. Med Dagsorden 2000 blev strukturpolitikken på landbrugsområdet samlet i en rammeforordning om støtte til udvikling af landdistrikterne. Formålene angivet i rammeforordningen var at tilpasse og forenkle de eksisterende fællesskabstiltag med henblik på at skabe grundlag for en sammenhængende landdistriktspolitik, som kunne medvirke til landbrugets tilpasning til bl.a. nye markedspolitikker og handelsregler, forbrugernes efterspørgsel og udvidelsen af EU. Samtidig skete der en generel opprioritering af miljøhensyn, ekstensivering af produktionen og fremme af dyrevelfærd. Forordningen etablerede de overordnede rammer for fremme af en bæredygtig udvikling af landdistrikterne med henblik på at sikre disse områders potentiale gennem mere attraktive erhvervs- og levevilkår – også på områder, der ikke havde med landbrugsvirksomhed at gøre. Således kunne der ydes støtte til fx investeringer i landbrugsbedrifter, unge landbrugeres første etablering, landmænds efteruddannelse og førtidspensionering, ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner, miljøvenligt landbrug, forbedring af fødevarekvalitet, forbedring af forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, skovbrug og fremme af tilpasning og udvikling af landdistrikter.

Medlemsstaterne udarbejdede hver især et nationalt program for udmøntning af forordningens støtteforanstaltninger. Programmet blev sammensat ved at vælge mellem de mulige støtteforanstaltninger og kunne således tilpasses de forskellige forhold og behov i de enkelte medlemsstater. Der var tale om programmer af syv års varighed fra 2000-06, som skulle godkendes af EU-Kommissionen. Med godkendelse af programmerne godkendtes også EUs medfinansiering. Udgifterne til programmerne blev medfinansieret af EU med op til 60% af udgifterne. Medfinansieringen var begrænset af maksimalt medfinansierede støttebeløb på de enkelte ordninger og af et samlet medfinansieringsbeløb fordelt på de enkelte medlemsstater over perioden 2000-06.

Også under fællesskabsinitiativet LEADER kunne der ydes støtte til foranstaltninger til udvikling af landdistrikter. LEADER-tilgangen er en lokal udviklingsstrategi, der består af en række elementer, herunder programmer for veldefinerede landdistriktområder med udgangspunkt i lokale aktionsgrupper, lokalt privat-offentligt partnerskab, flersektoriel tilgang, implementering af samarbejdsprojekter og dannelse af netværk. Der kan ydes støtte til implementering af lokale udviklingsstrategier, samarbejdsprojekter og drift af lokale aktionsgrupper, herunder til uddannelse. Formålet var at tilskynde lokale til at iværksætte økonomiske aktiviteter af nyskabende karakter i landdistrikterne. Medlemsstaterne skulle udarbejde nationale programmer for LEADER, også af syv års varighed, som skulle godkendes af EU-Kommissionen.

Ny strukturpolitik 2007-13

I 2005 blev der opnået politisk enighed om en ny strukturpolitik for perioden 2007-13. Der bliver fremover tre tematiske akser for landdistrikternes udvikling. Den første akse er forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne. Den anden er forbedring af miljø og landskab, og den tredje akse er forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og en diversificering af økonomien.

Hertil kommer en LEADER-akse om udvikling gennem lokale aktionsgrupper og udviklingsstrategier og med lokal kapacitet, som hovedsagelig skal vedrøre beskæftigelse og diversificering.

Under hver akse findes en række mulige støtteforanstaltninger, som i store træk svarer til de tidligere indsatsområder. For at sikre en balance mellem akserne skal der anvendes visse minimumsandele af EUs landbrugsbudget på de forskellige akser. Andelen er 10% for såvel den første som den tredje akse, 25% for den anden og 5% for LEADER-aksen. Der vil således kunne disponeres frit over 50% af det landbrugsbudget, der er tildelt den enkelte medlemsstat. Den maksimale EU-medfinansiering vil udgøre mellem 50 og 80 pct. af det tildelte budget, afhængig af om der er tale om en såkaldt konvergensregion, dvs. EU-lande, hvis BNP er lavere end gennemsnittet i EU.

Læs videre om Den fælles fiskeripolitik og om EU generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Marie Louise Flach de Neergaard: EU - 5.2. Støtteordningerne i den fælles landbrugspolitik i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72777