Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

EU - 4.4. Danmarks økonomiske mellemværende med EU

Oprindelig forfatter PNed Seneste forfatter Redaktionen

Det Danmark bidrager til EU-budgettet, minus det Danmark modtager fra EU-budgettet ("budgetgevinsten"), har altid spillet en stor rolle i den offentlige og politiske debat om fordele og ulemper ved EU-medlemskabet. Dette har været tilfældet på trods af, at mange politikere og rapporter har udtrykt, at den bedre markedsadgang var det vigtigste argument for at søge ind i EF eller EU.

I mange år har Danmarks budgetgevinst været af betydelig størrelse som følge af landbrugspolitikkens centrale rolle i EU-samarbejdet og dansk landbrugs stærke stilling. Denne budgetgevinst er imidlertid blevet mindre i de senere år som følge af især en anden EU-udgiftsstruktur, som også lægger vægt på andre former for samarbejde. Udvidelsen med ti central- og østeuropæiske lande har desuden bidraget til at mindske den danske budgetgevinst. Danmark har derfor siden 2001 været nettobidragsyder.

Danmarks bidrag til EU blev tredoblet i perioden 1984-2004 fra ca. 5 mia. kr. til ca. 14,5 mia. kr.

Annonce

Siden midten af 1990'erne er der desuden sket en forskydning af, hvilke poster bidraget til EU er fordelt på. Momsbidraget er fra 1994 til 2004 faldet fra ca. 4,8 mia. kr. til ca. 1,6 mia. kr., mens BNI-bidraget i samme periode er steget fra ca. 2,9 mia. kr. til ca. 9,8 mia. kr.

Danmark finansierede i 2004 ca. 2,0% af EUs udgifter, en andel, som har været nogenlunde konstant siden 1990.

Udbetalingerne fra EU til Danmark beløb sig i 2004 til ca. 11,9 mia. kr. Over 95% af det tilførte beløb indbudgetteredes på Finansloven, mens de øvrige beløb, især forskningstilskud, blev udbetalt direkte af EU-Kommissionen til virksomheder og andre støttemodtagere. Hovedparten af betalingerne fra EU-budgettet til Danmark er tilskud, der ydes i kraft af den fælles landbrugspolitik. Disse tegnede sig i 2004 for ca. 9,1 mia. kr., hvilket var et moderat fald fra niveauet i 1980'erne og 1990'erne. Danmark modtog i 2004 fra EU 2,8% af de samlede landbrugstilskud til medlemslande.

I 2004 skønnedes tilskuddene til de samlede strukturforanstaltninger at udgøre ca. 1,4 mia. kr. Målt i faste priser er de mere end fordoblet siden slutningen af 1980'erne. Danmarks andel af de samlede strukturfondsmidler har ligget nogenlunde konstant på 0,5%.

Danmark får i stigende omfang støtte fra programmer, der vedrører forskning og udvikling. Samlet er midlerne til forskning og udvikling vokset med knap 300 mio. kr. siden slutningen af 1980'erne. Den danske andel af de samlede udbetalte midler til forskning og udvikling er relativt høj, ca. 3,5%. Endvidere modtager Danmark tilskud i størrelsesordenen 20-50 mio. kr. til gennemførelse af infrastrukturprogrammer, hvor den danske andel også er høj, ca. 4,5%. Endelig får Danmark i gennemsnit ca. 20 mio. kr. årligt fra programmer inden for undervisningsområdet.

Læs om EUs fælles landbrugspolitik og om EU generelt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Nedergaard: EU - 4.4. Danmarks økonomiske mellemværende med EU i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=72767