• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

LIFFE

Oprindelige forfattere OWD og ThAlb Seneste forfatter Redaktionen

LIFFE, The London International Financial Futures and Options Exchange, fra 2003 Euronext, fra 2007 NYSE Euronext, Londonbaseret specialbørs for handel med futures og optioner vedrørende bl.a. renteinstrumenter, statsobligationer, aktie- og fragtindekser samt visse fødevarer. LIFFE blev grundlagt i 1982 og fusionerede i 1996 med London Commodity Exchange. I 2001 blev LIFFE overtaget af den Paris-baserede europæiske børs Euronext, idet dog navnet LIFFE blev bevaret til 2003. I 2007 fusionerede Euronext med New York Stock Exchange til NYSE Euronext. LIFFE var blandt verdens absolut største børser for futures og optioner, og blandt LIFFEs medlemmer fandtes de fleste af verdens førende banker og finanshuse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich, Thomas Albrechtsen: LIFFE i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. januar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116757