• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Crédit Agricole

Oprindelig forfatter A-KP Seneste forfatter Redaktionen

Crédit Agricole, fællesbetegnelse for hele den bankgruppe, som er knyttet til den franske andelsbevægelse. Crédit Agricole er med 73.000 ansatte den største bankgruppe i Frankrig og dermed blandt verdens største banker. Banken er repræsenteret i 17 lande og er medlem af UNICO Banking Group, der består af ledende europæiske andelsbanker.

Inden for gruppen varetager Caisse Nationale de Crédit Agricole, som blev grundlagt i 1920, centralbankfunktionen og koordinationen for de regionale andelsbanker i Frankrig. Den ejes af regionalbankerne, som igen ejes af de lokale andelskasser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anne-Katrine Pilegaard: Crédit Agricole i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59574