• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

markedsøkonomi

Oprindelig forfatter AMik Seneste forfatter Redaktionen

markedsøkonomi, samfundsøkonomisk system, hvor husholdninger og virksomheder gennem efterspørgsel, udbud og prisdannelse på markeder bestemmer, hvad og hvor meget der skal produceres, og hvilke produktionsmetoder der skal anvendes.

Til forskel fra systemets absolutte modsætning, kommandoøkonomi, er markedsøkonomi således et system med en meget stærk decentralisering af beslutningsprocessen. Via de markedsbestemte priser sker der imidlertid en koordination af de mange enkeltbeslutninger, således at efterspørgsel og udbud normalt bringes i balance.

Prisstigninger vil være et signal til producenterne om at udvide deres produktion og til konsumenterne om at indskrænke deres forbrug. Ved prisfald gør de modsatte tendenser sig gældende. Prissystemet vil derfor fungere som et ligevægtsskabende instrument. Som led i fastlæggelsen af priser og producerede og afsatte mængder af varer og tjenester fastlægges samtidig også indkomstfordelingen i samfundet.

Annonce

Siden Adam Smiths tid i slutningen af 1700-t. er en fri markedsøkonomi almindeligvis blevet betragtet som overlegen i forhold til andre samfundsøkonomiske systemer, bl.a. pga. den høje omstillingsevne og produktionseffektivitet.

Sammenbruddet for den tidligere Sovjetunion samt Kinas reformproces, som giver markedsøkonomien stadig større råderum, har naturligvis styrket denne opfattelse. Den understøttes også af resultater fra økonomisk teori, hvorefter fri konkurrence under bestemte forudsætninger vil sikre opfyldelsen af teoriens kriterier for optimal resurseanvendelse og den højeste behovstilfredsstillelse.

Det markedsøkonomiske system udelukker dog ikke, at der undertiden opstår uligevægt i form af arbejdsløshed eller inflation. Sådanne situationer kan i nogen udstrækning ofte afhjælpes eller modvirkes gennem offentlige foranstaltninger.

Mange delområder egner sig ikke til markedsøkonomisk styring, og der må etableres kollektive løsninger, som er baseret på offentlig finansiering og politisk styring af resurserne. Forsvar, politi, retsvæsen og vejvæsen er typiske eksempler, men også uddannelsessystemet og sundhedsvæsenet, børne- og ældreomsorgen mv. anses almindeligvis for at være offentlige opgaver, selvom der også her forekommer markedsmæssige ordninger.

Ved ikke at tage hensyn til negative påvirkninger af fx miljø eller ved fx at undervurdere de positive virkninger af uddannelsesforanstaltninger i de enkelte virksomheder giver den rene markedsøkonomi undertiden falske signaler til producenter og husholdninger.

Sådanne forhold kan gøre det nødvendigt for lovgivningsmagten at gribe ind med skatter og afgifter eller ved fastlæggelse af rammer for virksomhedernes udfoldelse. Endelig gribes der i stort omfang ind med velfærdspolitiske foranstaltninger til korrektion af den indkomst- og formuefordeling, som markedsøkonomien ellers ville resultere i.

Disse indgreb spænder fra generel indkomstudligning via skatter og overførselsindkomster til indgreb, der prioriterer bestemte forbrugsområder eller erhvervsinteresser, fx huslejeregulering, boligstøtte og landbrugsordninger. Se også kapitalisme og liberalisme.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Mikkelsen: markedsøkonomi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122222