• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

økonomisk vækst

Oprindelig forfatter HKei Seneste forfatter Redaktionen

økonomisk vækst, forøgelse af et samfunds produktion og indkomst, der som oftest måles i den årlige ændring i bruttonationalproduktet.

For at opnå så korrekt et mål som muligt for produktionens mængdemæssige vækst beregnes væksten på grundlag af en opgørelse af bruttonationalproduktet i faste priser.

Økonomisk vækst i et samfund betyder, at der fremkommer et stadig større produktionsresultat, således at der vil være mulighed for en øget velstand i samfundet, i hvert fald hvis væksten i produktion overstiger befolkningstilvæksten.

Annonce

Det sidste er normalt tilfældet i ilandene i Vesteuropa, Nordamerika og Sydøstasien, mens det sjældnere opnås for en række fattige ulande, også fordi mange af disse landes økonomier er meget følsomme over for konjunktursvingninger; de vil som følge heraf fra tid til anden opleve perioder med negativ vækst i produktionen.

Mens økonomisk vækst er en forudsætning for en stabil velstandsudvikling i et samfund, er den ingen garanti for en sådan udvikling, idet samfund med en ensidig erhvervsstruktur kan risikere at miste gevinsten ved en produktionsudvidelse gennem dårligere bytteforhold, den såkaldte forarmende vækst.

Det er heller ikke uvæsentligt, hvorledes væksten realiseres; den teoretiske litteratur om økonomisk vækst har påvist, at der i perioder med vækst meget vel kan optræde overinvestering, endda som resultat af rationelle økonomiske dispositioner på kapitalmarkederne.

Vækstens sammenhæng med produktsortimentet

Mens man tidligere opfattede den økonomiske vækst som en rent mængdemæssig forøgelse af produktionen, voksede interessen i slutningen af 1900-t. for vækst i form af udvikling af nye produkter, givetvis stærkt inspireret af den produktudvikling og -udskiftning, som man havde været vidne til.

Også forståelsen af sammenhængene i en sådan mere kvalitativt orienteret vækst er under stadig udvikling, bl.a. efter fremkomsten af en række teoretiske arbejder om endogen (indre) vækst.

Denne teoridannelse tog sit udgangspunkt i den indtil da noget utilfredsstillende forståelse af økonomisk vækst, der i sidste ende måtte forklares ved den underliggende vækst i arbejdsstyrken, den såkaldte naturlige vækstrate, eventuelt korrigeret for en udvikling i færdigheder, der sås som givet udefra.

En yderligere vækst måtte betyde et voksende skalaafkast i samfundets produktion, således at der skulle kunne opnås større resultat af en ekstra produktionsfaktor, efterhånden som økonomien vokser.

Det nye i den endogene vækstteori er, at væksten har form af en udvidelse af produktsortimentet snarere end blot af en øget produktion af givne varer. Derved bliver der i højere grad end hidtil fokuseret på vækstens sammenhæng med vidensopsamling og -udvikling i samfundet.

Den nyere vækstopfattelse, ifølge hvilken den økonomiske vækst i et samfund er nøje knyttet til fremkomsten af nye produkter, der udnytter samfundets videnspotentiale, markerer også et brud med den pessimistiske vækstopfattelse, der fremkom i 1960'erne, som var knyttet til bekymringen for industrialiseringens forureningsvirkninger, og som var medvirkende til flere årtiers ret afdæmpede holdning til økonomisk vækst.

Hvis vækst sker ved udvikling af nye informationstjenester og ikke ved ophobning af industriprodukter, er resurse- og miljøproblematikken mindre alvorlig som begrænsning for de fremtidige udviklingsmuligheder. Se også vækstsamfund og vækstideologier.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Keiding: økonomisk vækst i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=184874