• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

marked

Oprindelige forfattere HKei, NBlu og PAW Seneste forfatter Redaktionen

marked, inden for økonomi de generelle rammer for omsætningen af varer. Fra at have været en bestemt geografisk lokalitet, hvor købere og sælgere mødtes med mellemrum, er begrebet marked blevet udvidet til også at omfatte vareudveksling af sædvanlig dagligdags karakter. Markedet for en bestemt vare omfatter således både købere og sælgere.

Ordet marked er opstået via det oldfranske market. Det stammer igen fra det latinske mercatus 'handel, marked', af merx 'handelsvare', genitiv mercis.

Den økonomiske pris- og konkurrenceteori søger at etablere en sammenhæng mellem de strukturelle forhold på markedet, fx antal sælgere, og adfærden, dvs. den form for konkurrence og prisdannelse, som finder sted.

Markedsformer

En opdeling af markeder på grundlag af visse markedskarakteristika er det teoretiske udgangspunkt for en beskrivelse af konkurrencen og prisdannelsen på et marked gennem samspillet mellem markedets efterspørgsel og virksomhedernes omkostningsforhold.

Annonce

De mest benyttede karakteristika er for det første antallet af konkurrerende virksomheder, dvs. markedets koncentrationsgrad, for det andet købernes eventuelle præferencer for bestemte virksomheder og deres produkter og for det tredje markedets adgangsbarrierer, dvs. de omkostningsmæssige fordele, som etablerede virksomheder har i forhold til potentielle konkurrenter, fx i form af patenter, koncessioner, gunstig beliggenhed eller større produktionsmæssig erfaring.

Et marked kan enten være homogent eller heterogent. På et homogent marked omsættes varer, som køberne opfatter som identiske, uanset hvem der har produceret dem. På et heterogent marked har varerne forskellige synlige karakteristika, som betyder, at køberne kan adskille dem fra hinanden. Der er ikke nødvendigvis tale om forskellige måder at producere på; forskelligheden kan ligge i emballagen, markedsføringen eller den service og rådgivning, som er knyttet til erhvervelsen af varen.

De klassiske markedsformer inden for økonomisk teori er monopol og fuldkommen konkurrence. Monopolet er kendetegnet ved, at virksomheden har en markedsandel på 100 %; fuldkommen konkurrence ved, at mange små (nogenlunde lige store) virksomheder hver har en ubetydelig markedsandel.

Monopolisten kan opnå en højere pris, fordi konkurrencen er mindre end på konkurrencemarkedet; øger monopolisten prisen, kan kunden ikke vende sig imod en anden virksomhed. Monopolet er kendetegnet ved, at virksomheden tager den højest mulige pris betinget af efterspørgslen, mens virksomheden under fuldkommen konkurrence må tage markedsprisen, som på langt sigt er den mindste pris, der lige netop dækker varens omkostninger.

Øges antallet af virksomheder på et homogent marked, falder den pris, som køberne skal betale, når markedet er i ligevægt, dvs. når udbud og efterspørgsel balancerer. Jo færre virksomheder, der er på et marked, desto større er den overnormale profit, som virksomhederne kan opnå.

Monopolisten er prissætter, mens virksomheden på et marked med fuldkommen konkurrence er pristager. Under et delvist monopol vil den store virksomhed være prissætter, mens de små virksomheder vil være pristagere. Inden for de øvrige markedsformer er det knap så klart. Ofte vil en bestemt virksomhed under oligopol (marked med få udbydere) være prisfører, således at konkurrenterne indstiller sig på denne pris.

Fuldkommen konkurrence og monopolistisk konkurrence har mange fællestræk: fri til- og afgang fra markedet, dvs. lave adgangs- og afgangsbarrierer, stort antal konkurrenter, høj grad af substitution, men med større differentieringsmuligheder under monopolistisk konkurrence. Denne sidste markedsform opstår bl.a. ved geografisk differentiering, fx bagerbutikker.

Købersiden påvirker også markedsformen. Et marked med én køber og mange sælgere betegnes monopson. Markeder med to eller flere købere betegnes duopson eller oligopson. Et marked med én sælger og én køber er et bilateralt monopol eller modstående monopol. Her vil prisdannelsen som regel ske gennem en forhandling mellem parterne.

Jo lavere markedets adgangsbarrierer er, desto større er konkurrencen. Flere forhold skaber adgangsbarrierer, men det naturlige monopol begrundes af stordriftsfordele (faldende gennemsnitsomkostninger ved stigende produktion), som kun kan realiseres med én udbyder på markedet, hvilket er typisk for offentlig virksomhed (fx jernbanenettet).

Såfremt omkostningsfordelene kan realiseres med nogle virksomheder, er det et naturligt monopol. Potentiel konkurrence er kendetegnet ved lave adgangsbarrierer. Jo lavere de er, desto lettere kan virksomheden genindvinde værdien af de omkostninger og investeringer, der er foretaget i forbindelse med en etablering, dvs. reversible omkostninger modsat irreversible. Potentiel konkurrence kan i sig selv holde markedsprisen nede. Begrebet har vundet indpas som et konkurrenceskabende forhold, bl.a. i amerikansk monopolret.

I moderne økonomisk teori og inden for industriøkonomi er især duopolet og oligopolet genstand for omfattende forskning, ikke mindst gennem anvendelsen af spilteori. Et gennemgående tema inden for erhvervspolitik er sammenhængen mellem markedsform og innovationer.

Empirisk forskning påpeger, at innovationsraten er større i store virksomheder og under monopol end i små virksomheder og mere konkurrenceprægede markedsformer; det har givet anledning til en mindre restriktiv monopollovgivning end tidligere.

Markedsmekanismen

Markedsmekanismen eller markedskræfterne er det samspil mellem udbud og efterspørgsel, som foregår, og som resulterer i pris- og mængdetilpasning på markedet. Det har vist sig, at markedsmekanismen udmærker sig blandt alle tænkelige metoder til planlægning af samfundets fordeling af resurser ved at stille minimale krav om informationsudveksling mellem borgere og planlæggere. Alle alternative fremgangsmåder vil være mindst lige så informationstunge.

Da den faktiske vareudveksling ikke er særlig godt beskrevet af fuldkommen konkurrence-modellen, er der et behov for en bedre teoretisk forståelse af, hvordan en realistisk markedsmekanisme fungerer. I almindelighed vil markedet, når der er indskrænkninger i konkurrencen, ikke længere sikre et resultat, som kan siges at være i samfundets interesse.

At overlade aktiviteter til en sådan markedsmekanisme er således ikke i sig selv en garanti for, at de gennemføres på mere tilfredsstillende måde ud fra et samfundssynspunkt. Se også markedsøkonomi.

Markedsanalyse

Markedsanalyse er den indsamling og analyse af data, som virksomheder og organisationer foretager eller får foretaget om deres markeder eller potentielle markeder, fx vedr. aftagerne af virksomhedens eller organisationens produkter og/eller tjenesteydelser eller vedr. mellemhandlere, konkurrenter og leverandører.

Indsamling og databehandling foregår efter tilstræbt objektive retningslinjer, dvs. uafhængigt af analytikers og beslutningstagers subjektive forestillinger og eventuelle præferencer mht. bestemte resultater.

Markedsanalytikeren anvender i hovedsagen de samme hjælpediscipliner og metoder som især den samfundsvidenskabelige forsker, nemlig matematik, matematisk statistik, psykologi og sociologi samt computervidenskab. Følgelig er det også disse discipliner, der i vidt omfang indgår i undervisningen i markedsanalyse på universiteter og handelshøjskoler.

Markedsanalyser gennemføres bl.a. af markedsanalyseinstitutter, fx Nielsen Marketing Research og Gallup.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Keiding, Niels Blunch, Poul Wolffsen: marked i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122202