Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

børs

Oprindelige forfattere HCJ og MBal Seneste forfatter Redaktionen

børs, mødested for organiseret handel med varer, valuta og værdipapirer. Af hensyn til markedets funktion standardiseres de omsatte effekter, som normalt ikke er fysisk til stede. Handel på varebørser sker i reglen i på forhånd angivne standardmængder, veldefinerede kvalitetsgrupper osv. I Chicago, London og Rotterdam findes nogle af verdens største varebørser for landbrugsprodukter, metaller, olie mv.

Handel på fondsbørser baseres på styk- og beløbsstørrelser, som er obligatoriske for markedsdeltagerne. Standardiseringen tjener til at klargøre, hvad den enkelte transaktion drejer sig om. Den gør også børshandelen mere overskuelig for offentligheden, idet pris- og kursoplysninger refererer til veldefinerede effekter og til mængder af disse. Handelen kan foregå med øjeblikkelig levering (spothandel) eller på termin, dvs. at der i en terminskontrakt aftales pris og mængde vedrørende en handel, som indebærer, at den aftalte levering ligger et stykke ud i fremtiden. Terminsbørser er kendetegnet ved, at al handel er baseret på terminskontrakter.

Ordet børs kommer fra nederlandsk beurs 'pengepung', som i 1200-t. gav navn til købmandsfamilien van der Borse (med tre pengepunge i våbenet) i Brügge. Ordet er lånt fra nylatin bursa 'pengepung', fra græsk byrsa 'aftrukket hud, lædersæk'.

På fondsbørser sker der børsnotering af mange tusinde typer af obligationer, aktier og derivater (dvs. afledede instrumenter som optioner og futures), og identifikationen af det enkelte papir understøttes ved brug af fondskoder. Den informationsteknologiske udvikling har bevirket, at børser i stigende grad baseres på elektronisk handel, hvor markedsdeltagerne ikke behøver at være fysisk til stede i samme lokale. En moderne børs skal kunne tilbyde systemer for handel, afvikling og information. Markedsdeltagerne skal løbende kunne indlægge købs- og salgstilbud, som fører til handeler, når de svarer til hinanden. De tre største fondsbørser i verden, målt både på værdien af de noterede papirer og på omsætning, er New York Stock Exchange, London Stock Exchange og Tokyo Stock Exchange.

Annonce

Siden 1988 har børsnoterede danske obligationer og aktier ikke eksisteret som effekter trykt på papir, men som elektroniske registreringer i Værdipapircentralen. Se også Københavns Fondsbørs, OMX AB, Nasdaq, Finanstilsynet og finansielle markeder.

Historie

Allerede fra oldtidens Rom kendes lokaliteter, hvor købmænd har mødt hinanden og afsluttet handeler, ligesom de var almindelige i middelalderens største byer og på datidens messer. Normalt var varerne fysisk til stede, når handlerne blev afsluttet, men der kendes også eksempler på, at levering først skulle ske senere.

I løbet af 1400- og 1500-t. blev der i flere byer indrettet bygninger, som særlig var beregnet til købmændenes handel, og de fik betegnelsen børser. Blandt de vigtigste var Antwerpens og Londons børser. Samtidig blev det stadig mere almindeligt, at varerne ikke var til stede på børserne; handelen var således alene aftaler om levering af varer af en bestemt ensartet kvalitet.

I 1600-t. blev der på børserne også indført handel med aktier og andre værdipapirer, først og fremmest statslige gældsbeviser og internationale veksler. Centrum for denne handel blev børsen i Amsterdam, der efterhånden fik tætte kontakter til hele Europa. Handelen foregik i en børsgård, der var omgivet af en åben arkade med 46 søjler; mellem hvert søjlepar og forskellige steder i gården foregik en specialiseret omsætning inden for ca. 100 forskellige brancher, fx te, ædelmetaller, glas, uld, obligationer, veksler og søforsikring.

I løbet af 1800-t. skete der mange steder en opdeling i varebørser og børser, der handlede med værdipapirer, såkaldte fondsbørser.

Varebørserne kom navnlig til at handle med standardiserede kvaliteter af landbrugsvarer og industrielle råvarer, og efter at den elektriske telegraf var blevet opfundet, blev prisdannelsen mere ensartet mellem de enkelte børser, samtidig med at nogle børser efterhånden specialiserede sig i enkeltvarer og fik en dominerende stilling på verdensmarkedet. Det gjaldt fx Chicagos kornbørs, Liverpools bomuldsbørs og Londons metalbørs.

Amsterdam var centrum for værdipapirhandelen frem til 1790'erne, men mistede i løbet af de følgende års krige i Europa lederstillingen til Londons Stock Exchange, der var blevet oprettet i 1773. I løbet af 1800-t. steg mængden af værdipapirer på det internationale marked stærkt. Det skyldtes dels, at der blev oprettet et meget stort antal industri-, handels- og transportfirmaer i form af aktieselskaber, dels at mange offentlige myndigheder og nye koncessionerede selskaber, der stod for opbygningen af en moderne infrastruktur, optog lån på de nationale og internationale kapitalmarkeder. Det bevirkede, at der ved siden af Londons børs opstod en række andre centre, om end med mindre omsætning, fx i Paris, hvor en fondsbørs havde eksisteret siden 1724, og i Berlin, hvor børsen blev grundlagt i 1738.

I USA tog købmænd i New York i 1792 initiativ til at oprette en børs, og i 1817 formaliseredes fondsbørsen New York Stock and Exchange Board, i 1863 ændret til blot New York Stock Exchange. Efter 1. Verdenskrig konkurrerede New Yorks og Londons børs om positionen som verdens vigtigste, og i 1929 gav det store sammenbrud på New York Stock Exchange i Wall Street det første varsel om verdenskrisen i 1930'erne. Efter 2. Verdenskrig blev børsen i New York verdens førende.

I Danmark oprettede Christian 4. en børs i 1600-t., som i de første 100 år næsten udelukkende var en varebørs. I 1700-t. blev der endvidere handlet med aktier i oktrojerede selskaber, søforsikring og veksler, og lidt efter lidt blev fondsbørsaktiviteterne de vigtigste.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Chr. Johansen, Morten Balling: børs i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=53189