Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

den jernhårde lønningslov

Oprindelig forfatter HE Seneste forfatter Redaktionen

den jernhårde lønningslov, den teori, at reallønnen i et kapitalistisk system vil blive presset ned mod et eksistensminimum; navnet stammer fra Ferdinand Lassalle (1862). Den britiske økonom David Ricardo kædede Malthus' to naturlove sammen, dels befolkningsloven, der sammenkædede befolkningstilvæksten med lønnens højde, dels loven om naturens karrighed, ifølge hvilken der var en øvre grænse for den mængde fødevarer, der kunne frembringes på et givet areal. Således mente Ricardo, at en løn, der gav arbejderne mere end et eksistensminimum, ville øge befolkningstilvæksten og dermed på længere sigt udbuddet af arbejdskraft. Da begrænsede fødevareresurser (landbrugsjord) satte en grænse for væksten, ville udbuddet af arbejdskraft blive større end efterspørgslen og presse lønnen ned mod et eksistensminimum. Den jernhårde lønningslov er ikke i praksis blevet påvist.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hector Estrup: den jernhårde lønningslov i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101279