Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Letland - økonomi

Oprindelige forfattere EiCh og HelPe Seneste forfatter Redaktionen

Danskejet svinefarm ved Gibuli.

Danskejet svinefarm ved Gibuli.

Efter Sovjetunionens annektering af de baltiske lande i 1940 kom Letland til at indgå i den sovjetiske planøkonomi. Forholdsvis store og avancerede industrier blev anlagt i landet, primært pga. dets relativt veludviklede infrastruktur. Letland, som i mellemkrigsårene var meget integreret i verdensøkonomien, blev derefter totalt afhængigt af Sovjetunionen, og de økonomiske og politiske relationer med den øvrige verden indskrænkedes til et minimum. Da Letland genvandt sin uafhængighed i 1991, blev et markedsøkonomisk reformprogram påbegyndt, som ud over en gradvis privatisering af de statsejede virksomheder bl.a. indebar en hurtig liberalisering af handel og priser. Overgangen til markedsøkonomi i kombination med Sovjetunionens sammenbrud resulterede i et dramatisk fald i BNP, hyperinflation og høj arbejdsløshed. Som led i den monetære stabilisering af økonomien indførte Letland i 1992 en parallelvaluta til den russiske rubel, og i 1993 fik landet sin egen valuta, lat. Laten blev i 1994 bundet til SDR (Special Drawing Rights), Verdensbankens valutakurv. Kort tid efter blev valutaen gjort frit omvekslelig for kommercielle transaktioner. Inflationen er siden bragt under kontrol; den var i 2002 helt nede på 1,4%, men steg til ca. 7% i 2004-05.

I 1994 oplevede landet for første gang siden systemskiftet økonomisk fremgang, men en dyb krise i den finansielle sektor, hvor bl.a. den største bank i Baltikum gik konkurs, førte til et nyt fald i BNP året efter. Krisen medførte en styrkelse af tilsynet med den finansielle sektor og en betydelig reduktion i antallet af banker. Den økonomiske politik er generelt blevet strammet siden 1995, Og også statsfinanserne er nogenlunde i balance; gælden androg 11% af BNP i 2005. Økonomien kom atter i vækst fra 1996, og siden 2000 har Letland med baggrund i store investeringer udefra oplevet årlige vækstrater på 6-8% og et fald i ledigheden til 7,5% (2005). Uofficielt skønnes den dog at være væsentligt højere, og reformprocessen har hidtil haft store sociale omkostninger; letterne har de dårligste levevilkår i EU. Landet blev medlem af WTO i 1999, af EU i 2004 og ventes at indtræde i ØMUen i 2008. Den økonomiske vækst har ført en stigende import med sig og udløst et handelsunderskud, som siden 1996 har ligget på ca. 20% af BNP.

Rusland var fortsat i 1990'erne Letlands største handelspartner, og den russiske krise i 1998 ramte landet hårdt, men det lykkedes at reorientere udenrigshandelen. I 2005 var Litauen, Tyskland og Estland således større handelspartnere end Rusland, og EU stod for 80% af Letlands udenrigshandel. Danmarks eksport til Letland var i 2005 på 1,4 mia. kr., mens importen derfra var på 5,3 mia. kr. Danmark har i perioden 1991-2004 støttet Letland med i alt 1,3 mia. kr.

Annonce

Læs mere om Letland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Eigil Christiansen, Helge Pedersen: Letland - økonomi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=116133