Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Belgien - økonomi

Oprindelige forfattere OBii og HelPe Seneste forfatter Redaktionen

Belgien har en højtudviklet industri- og serviceøkonomi med en meget stor udenrigshandel.Siden 2. Verdenskrig har Belgien været en af de varmeste fortalere for det økonomiske samarbejde i Europa, og allerede i 1951 var landet med til at stifte Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, forløberen for EU.

Den internationale orientering skyldes ikke mindst, at Belgien har en såkaldt åben økonomi og er meget afhængig af den økonomiske udvikling i omverdenen. Internationaliseringen påvirker den økonomiske politik, der skal sikre landets internationale konkurrenceevne og reducere den offentlige sektors gæld.

De vigtigste handelspartnere er Tyskland, Holland og Frankrig, der i 2005 tilsammen tegnede sig for næsten halvdelen af Belgiens udenrigshandel. Hertil kommer Storbritannien, andre EU-lande og USA. Danmarks eksport til Belgien var 2005 8236 mio. kr., og importen var 16.866 mio. kr. Vigtigste varegrupper i begge retninger var maskiner og kemikalier.

Annonce

I flere årtier stod landet over for to store økonomiske problemer: en stor offentlig gæld og stor arbejdsløshed. Gennem vedvarende og store budgetunderskud har landet opbygget den blandt EU-landene største offentlige gæld målt i procent af BNP.

Den nåede i begyndelsen af 1990'erne over 120% af BNP, og med stadige underskud på de offentlige budgetter vedtog regeringen i 1992 en flerårig konvergensplan med stramning af finanspolitikken. I 2005 var den offentlige gæld reduceret til 94% af BNP.

Belgiens betragtelige arbejdsløshed var til trods for en forholdsvis lav erhvervsfrekvens og omfattende statsstøtte til industrien midt i 1990'erne på ca. 12%; den nåede kortvarigt ned omkring 7% lige efter århundredskiftet, men steg igen til over 8% i 2006.

Til ledighedsproblemet knytter sig en række forhold: Ungdomsarbejdsløsheden er høj, et stort antal er langtidsledige, og en stor del af de ledige er kvinder. Endelig er ledigheden regionalt skævt fordelt, idet den er meget større i Vallonien end i Flandern. Ledigheden søges reduceret vha. udgiftskrævende handlingsplaner for de ledige, arbejdsdeling, jobtræningskurser, førtidspensionering o.l.

Udenrigshandelens store betydning gør, at Belgien er stærkt interesseret i valutarisk stabilitet, og landet har derfor siden 2. Verdenskrig deltaget i de gældende internationale fastkurssystemer. Således har Belgien været medlem af EU-landenes valutasamarbejde, Det Europæiske Monetære System (EMS), fra systemets indførelse i 1979.

Belgien deltager i samarbejdet også på Luxembourgs vegne, idet de to lande har været i møntunion siden 1921 og bl.a. også fører fælles betalingsbalance- og udenrigshandelsstatistik.

Belgien fik i 1982 bevilget en devaluering af francen på 8,5%. Derefter har francen principielt ligget fast over for den stærkeste EMS-valuta. Belgien-Luxembourg har siden midten af 1980'erne haft solide overskud på betalingsbalancen, ligesom stigningen i inflationen er blevet bragt i overensstemmelse med inflationsudviklingen i de vigtigste samhandelslande.

Danmarks eksport til Belgien (inkl. Luxembourg) var i 2005 8236 mio. kr., og importen var 16.866 mio. kr. Vigtigste varegrupper i begge retninger var maskiner og kemikalier.

Læs mere om Belgien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove Biilmann, Helge Pedersen: Belgien - økonomi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45420