Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Richard F. Kahn

Oprindelig forfatter HBri Seneste forfatter Redaktionen

Richard F. Kahn, Richard Ferdinand Kahn, 10.8.1905-6.6.1989, britisk økonom, professor ved universitetet i Cambridge 1951-72. Kahn var elev af og en nær medarbejder til John Maynard Keynes, og han deltog i udformningen af den keynesianske revolution. Kahn er især kendt for sin præcisering af forholdet mellem den samlede stigning i nationalproduktet og en indledende stigning i fx investeringer eller offentligt forbrug. Han viste, at denne multiplikator er lig med 1/(1-c), hvor c er den andel af en indkomststigning, som husholdningerne gennemsnitligt anvender til forbrug. Se også multiplikator.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Brink: Richard F. Kahn i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103018