Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

James E. Meade

Oprindelig forfatter Vind Seneste forfatter Redaktionen

James E. Meade, James Edward Meade, 23.6.1907-22.12.1995, britisk økonom. Meade var som helt ung med i kredsen omkring Keynes. Han var aktiv i partiet Labour og 1946-47 rådgiver for Labourregeringen. 1947-57 var han professor ved London School of Economics, 1957-68 ved Cambridge University. Han fik nobelprisen i 1977 sammen med svenskeren Bertil Ohlin for bidrag til udenrigshandelsteori baseret på keynesiansk teori. Meade bidrog imidlertid meget bredt til økonomisk teoris anvendelse på grundlæggende samfundsproblemer. Sammen med Richard Stone publicerede han i 1941 de første forsvarligt funderede nationalregnskaber. Senere arbejdede han med alternative økonomiske institutioner, fx arbejderstyrede virksomheder. Meade var meget optaget af konflikten mellem frihed, lighed og efficiens i valget af de økonomiske institutioner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karl Vind: James E. Meade i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=123311