Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stjerne

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

En stjerne er et himmellegeme, der lyser pga. energiproduktion i dets indre. Energien kommer fra kerneprocesser, især fusion af hydrogen til helium.

Når hydrogenet er opbrugt, vil en stjerne som Solen udvide sig til en rød kæmpestjerne, inden den trækker sig sammen til en hvid dværg. Tungere stjerner kan ende som supernovaer.

Fra Jorden er ca. 5000 stjerner synlige med det blotte øje, men med teleskoper kan man se flere hundrede millioner. I Mælkevejssystemet er der ca. 100 mia. stjerner, og der findes milliarder af galakser som Mælkevejssystemet.

Annonce

Når stjernerne lyser med forskellig klarhed, skyldes det dels, at de befinder sig i forskellig afstand, dels at der er stor forskel på stjernerne indbyrdes.