Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kalender

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

I en kalender optegnes dagene i en tidsperiode, oftest et år. Kalenderen omfatter desuden reglerne for, hvordan tiden inddeles i år, måneder og dage.

Da et solår (et tropisk år) er 365,2422 døgn, og en synodisk måned (tiden mellem to fuldmåner) er 29,5306 døgn, er det ikke muligt at have kalendermåneder eller -år, der alle har det samme antal dage. Mange forskellige kalendere har gennem tiderne været anvendt.

En månekalender (som den islamiske) har måneder på 29 eller 30 dage og forskydes derfor med ca. 11 dage om året i forhold til solåret. Den jødiske kalender kombinerer en månekalender med et system af skudmåneder, så året holder trit med Solen.

Annonce

I den gregorianske kalender, der blev indført i 1582 og er den almindeligt anvendte i dag, er der ingen direkte forbindelse til månefaserne: Månederne er på 30 eller 31 dage på nær februar. Ved at indskyde en dag med jævne mellemrum (skudår) sikres, at kalenderåret ikke forskydes i forhold til solåret.

Datoer og årstal kan undertiden været opgivet efter forskellige kalendersystemer og kan derfor synes unøjagtige.