Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

halloween

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Halloween fejres den 31/10, aftenen før allehelgensdag. Allehelgensaften er ifølge traditionen den nat, de døde har lettest ved at vende tilbage og skræmme de levende.

I bl.a. USA fejres halloween med udklædning, skrækfester med spøgelseshistorier og skrækfilm, børns gang fra hus til hus (trick-or-treat) og udhulede græskar udskåret som ansigter. Der sættes lys i græskarret for at holde onde ånder på afstand. Mange steder sættes lys på slægtninges grave.

Fra slutningen af 1990'erne er halloween kommet til Danmark, hvor det i dag fejres mange steder, bl.a. i Tivoli. Der sælges omkring ½ million græskar i Danmark til halloween.

Annonce

Ordet halloween er en sammentrækning af det engelske All Hallows Eve, der betyder 'alle helgeners aften'.