Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Giuseppe Verdi

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

I år fejres 200-året for komponisten Giuseppe Verdis fødsel. Den italienske komponist blev født den 9. eller 10. oktober 1813 i landsbyen La Roncole i Norditalien, hvor han tidligt modtog musikundervisning og som 9-årig blev organist i landsbykirken.

I 1832 flyttede Verdi til Milano, hvor han modtog undervisning af Vincenzo Lavigna (1776-1836), og i 1839 blev hans første operaOberto opført på La Scala.

Gennembruddet kom med den tredje opera Nabucco, som blev uropført i 1842 og fik stor succes. Herfra stammer det berømte fangekor, der med nationalliberale undertoner ramte ned i den italienske folkesjæl.

Annonce

Verdi opnåede berømmelse med en lang række operaer gennem 1840'erne, og i 1851 kom det afgørende internationale gennembrud med Rigoletto. Blandt de efterfølgende hovedværker er La Traviata (1853), Maskeballet (1859), Don Carlos (1867), Aïda (1871), Messa da requiem (1874), Otello (1887) og Falstaff (1893). Verdi døde i 1901.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Giuseppe Verdi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=489266