Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vaniljekranse

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Julemad indeholder meget gamle træk. Den forandres, men langsomt.

Den store højtidsdag var juledag, hvor der serveredes saltmadsfad (sulefad) med flæsk, sylte, skinke og pølser ledsaget af grønlangkål eller stuvet hvidkål. Først i midten af 1800-t., da juleaften blev den vigtigste højtid i Danmark, fortrængtes klipfisken af gåse-, ande- eller flæskesteg med æbler og svesker, sovs, kartofler og rødkål.

Tidligere tiders mange højtidstraditioner inden for bagning er nu kun bevaret i julen, hvor det fine hvedebrød og en lang række kager stadig hører hjemme.

Annonce

Vaniljekransene, der er en af julens klassiske småkager, stammer fra 1800-tallet. Af portionen her bliver der ca. 80 stk.

Ingredienser

175 g hvedemel
75 g majsstivelse
200 g smør
kornene af 1 stang vanilje
75 g sukker
50 g mandler
1 helt æg
1 æggeblomme

Fremgangsmåde

Bland majsstivelse og mel i en skål og smuldr smørret heri. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud med en lille kniv. Kom vanilje, sukker, smuttede hakkede mandler, æg og æggeblomme i skålen, og ælt hurtigt dejen sammen. Lad den hvile i køleskab et par timer, til den er passende fast.

Læs resten af opskriften.