Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vaccination

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Vaccination anvendes for at opnå beskyttelse mod infektionssygdomme. En vaccine indeholder svækkede eller dræbte mikroorganismer eller dele deraf.

Vaccinen virker som antigen og fremkalder dannelse af antistoffer mod den pågældende mikroorganisme. Når organismen igen udsættes for sygdommen, vil den hurtigt blive nedkæmpet pga. antistoffernes evne til at huske antigener.

Den første egentlige vaccine blev anvendt i slutningen af 1700-tallet og indeholdt kokoppevirus til bekæmpelse af den alvorlige, ofte dødelige sygdom kopper. Efter en verdensomspændende vaccinationskampagne blev sygdommen erklæret udryddet i 1980.

Annonce

Med det danske børnevaccinationsprogram vaccineres bl.a. mod difteri og polio, i forbindelse med rejser mod bl.a. tyfus og leverbetændelse.