Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Storke og skestorke

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Storkefuglene er en orden af fugle, der bl.a. omfatter hejrer, storke og skestorke.

De 19 arter af storke - familien Ciconiidae - findes i græs- og vådområder i Europa, Afrika, Amerika, Asien og Australien. De er 75-150 cm lange, oftest hvide og sorte og har langt næb og lange ben og vinger; den største art er marabustorken, der kan blive op til 1,5 m lang.

I Danmark var hvid stork (Ciconia ciconia) tidligere en almindelig ynglefugl, men fra midten af 1800-tallet, hvor bestanden kulminerede med 10.000 par, er den gået stærkt tilbage. Blandt forklaringerne på denne udvikling er, at eng- og moseområder i stor stil er blevet drænet og opdyrket. I 2001 var der for første gang i fem århundreder ingen storkeunger i Danmark. Der kommer hvert år stadig enkelte par til landet, og to par fik unger i 2014.

Annonce

Langt flere skestorke - slægten Platalea i familien Threskiornithidae - yngler i dag i Danmark. Skestorkene omfatter seks arter i vådområder, især i troperne og subtroperne. De er overvejende hvide og har et langt næb, der er skeformet i spidsen. Arten skestork (Platalea leucocrodia) findes i Europa, Asien og Afrika; den genindvandrede til Danmark i 1996 og har siden ynglet her. Bestanden er steget støt. I 2015 yngler 254 par, hvilket er rekord.