Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Slanger i Danmark

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Snoge er en gruppe af slanger. De mangler fælles unikke karakterer, og snogene er stort set defineret ved ikke at have gifttænder fortil i munden, som det kendes fra andre avancerede slanger. Der findes ca. 1800 arter udbredt over det meste af verden. Der findes både giftige og ugiftige, æglæggende og ungefødende, vand- og landlevende snoge. De største bliver op mod 3,75 m.

I Danmark findes den 50-90 cm (op til 140 cm) lange ugiftige snog, Natrix natrix, som hører til vandsnogene. Snogen har tidligere været almindelig i det meste af Danmark, men ligesom dens naturlige byttedyr, padder, gik den stærkt tilbage i antal gennem 1900-t. Den kan i reglen kendes på de to gule nakkepletter, men kan variere meget i farvetegning.

Hugorme, Viperidae, er en familie af giftslanger, der omfatter ca. 200 arter. Blandt hugormene er der uhyre giftige former som fx puffadder og gabonviper.

Annonce

Danmarks eneste giftslange er almindelig hugorm, Vipera berus, der med sine gifttænder dræber de dyr, især mus, den lever af. Den bliver op til 70 cm lang og er oftest grå eller brun med sort siksakstribe ned langs ryggen, men kan også være helt sort. Som de fleste andre arter af hugorme føder den levende unger. Den findes på tørre, lune steder, fx skrænter og heder.

Reaktionen efter et bid af hugormen er ofte kun beskeden som fx ved et bistik, men nogle tilfælde er alvorligere med større hævelse efter få timer og eventuelt almen påvirkning med kvalme, hovedpine eller åndenød. Dens bid er sjældent dødeligt for mennesker.

Både snog og almindelig hugorm er fredede i Danmark.

Læs mere om hugorme.