Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Rav

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Rav er hærdnet, fossil harpiks fra nåleskove, der voksede for 55-35 millioner år siden (i Eocæn).

Harpiks er et klæbrigt materiale, som udsvedes ved heling af sår eller ved saftstigning om foråret hos forskellige arter af løvtræer og nåletræer. Omdannelsen til rav er en meget langsom proces, som endda kan vare millioner år, og som forudsætter indlejring i sedimenter under iltfattige forhold.

Dansk rav tilhører en særlig type, det baltiske rav. Man mener, at det stammer fra en uddød art af nåletræer, Pinites succinifer, som udskilte særlig meget harpiks. Træerne voksede i det nuværende Østersøområde og Rusland. Ravets transport til Danmark tog sin begyndelse, da harpiksen fra „ravskovene“ blev aflejret på lavt vand nær kysten. Harpiksen kan være ført derud med floder, som løb gennem ravskovene, eller også har havet oversvømmet skovene og udvasket den hærdnede harpiks, kopal, fra skovbunden.

Annonce

Ravet indeholder ofte rester af dyr og planter, som levede i ravskovene, og som blev fanget i den klæbrige harpiks. Langt det hyppigste er insekter, men også edderkopper og planterester er ret almindelige. Rav er ofte uklar og skyet pga. luftblærer; klar rav er helt gennemsigtig uden slørede partier. Farven varierer normalt fra vandklar gullig til rødligbrun, men rav kan være hvidlig og i sjældne tilfælde grøn eller blå.

Som andre materialer med begrænset forekomst (fx flint, metal) blev rav gennem hele oldtiden distribueret vidt omkring i Europa.

Læs mere om rav i Naturen i Danmark og i leksikon.

Eller læs om ofre af rav og flint i Danmarks Oldtid.