Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Niels W. Gade

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

I 2017 fejres 200-året for den danske komponist Niels W. Gades fødsel, ikke mindst på selve fødselsdagen den 22. februar.

Niels W. Gade repræsenterer dansk musikalsk højromantik og er en af de betydeligste skikkelser i 1800-t.s danske musikliv. De fleste kender nok brudevalsen, der stammer fra balletten Et Folkesagn, som han satte musik til.

Niels W. Gade fik sit gennembrud i 1840 med Ossian-ouverturen over James Macphersons Ossian-digte og komponerede bl.a. otte symfonier, kammermusik, kor- og solosange og kantatelignende værker, fx Elverskud for soli, kor og orkester.

Derudover virkede Niels W. Gade frem til krigen i 1848 som dirigent i Leipzig og senere som organist i København. Han var medstifter af Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvis første direktør han blev i 1867.

Læs mere om Niels W. Gade.

Lyt til Ossian-ouverturen: