Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Krigen 1864

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Krigen 1864, også kaldet 2. Slesvigske Krig, blev indledt 1. februar 1864, da en preussisk-østrigsk hær angreb Danmark. Baggrunden herfor var, at Danmark i strid med de internationale aftaler, indgået med Londontraktaten fra 1852, med vedtagelsen af Novemberforfatningen af 1863 indlemmede hertugdømmet Slesvig i kongeriget.

Det gamle fæstningsværk ved Dannevirke kunne ikke holde stand mod den overlegne fjende, og den danske overgeneral, Christian de Meza, besluttede derfor 5. februar i al hast at rømme Dannevirke. Hærens hovedstyrke marcherede til Dybbøl, som det lykkedes at holde til april. De Mezas beslutning om tilbagetrækning blev i samtiden i København nærmest betragtet som forræderi, og konseilspræsident D.G. Monrad måtte afskedige de Meza.

Efter mange dages bombardement af Dybbøl stormede preusserne den 18. april Dybbølstillingen, der bestod af halvfærdige jordskanser. Den danske hær led alvorlige tab, og den blev trængt tilbage til Als. De tyske tropper fortsatte op i Jylland.

Annonce

Den 12. maj blev der indgået våbenhvile, men ved Londonkonferencen, der skulle mægle mellem danskerne og de tyske magter, førte danskerne en så stejl politik, at forhandlingerne brød sammen. Herefter blev krigen genoptaget, og den 29. juni kunne tyskerne også erobre Als. Så gav regeringen endelig op, krigen var tabt, og ved fredsslutningen i Wien 30. oktober måtte Danmark afstå alle tre hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenburg. Nederlaget fik stor betydning for den nationale identitet.

Se også oversigten over centrale personer, steder og begreber i krigen 1864.