Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Klitter og sandflugt

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

 FIGUR 17-52. Den typiske klitvegetation på en ung klit er marehalm, hjælme og strandkvik, som det ses på billedet. I baggrunden ses en tørlagt strandrevle, og endnu længere ude skimtes endnu en.

FIGUR 17-52. Den typiske klitvegetation på en ung klit er marehalm, hjælme og strandkvik, som det ses på billedet. I baggrunden ses en tørlagt strandrevle, og endnu længere ude skimtes endnu en.

En klit er en vindskabt ophobning af sand. Klitter kan nogle steder være beskyttet af et vegetationsdække, mens sandet de andre steder er blottet og udsættes for vindens virke. Klitlandskabet har et rigt relief med mange, forholdsvis korte og mere eller mindre stejle skrænter, hvor småbakker afløses af lavninger eller slugter.

For at en klit skal kunne dannes, skal der være sand i rigelige mængder, og sandkornene skal ikke være større, end at vindens kraft er i stand til at flytte dem. En første lille bunke af sand på en overflade uden bevoksning kan danne læ i forhold til sandflugten, fordi flyvesandet bremses, og en klit kan begynde at danne sig.

I Danmark har man især i Nord- og Vestjylland mange forskellige klitformer. Ved ensidig vindretning i ørkener udvikles den halvmåneformede barkan; flere barkaner kan vokse sammen til sandrygge, tværklitter og længdeklitter, og have opsplittede toppe, stjerneklitter. I et fugtigt klima dannes klitter på en strand som hvide klitter nærmest havet; bagved ligger de helt plantedækkede grå klitter.

Der kan også dannes store miler eller vandreklitter med små og store læskråninger. Råbjerg Mile sydvest for Skagen er en af de største miler i Europa. Den består af en 1 km2 stor, nøgen flyvesandshob, der i mere end 100 år har fået lov at vandre frit mod øst. I løbet af den periode har klitten tilbagelagt lidt mere end 1 km. Andre danske miler er tæmmet ved beplantning.

I Danmark er den yderste hvide klit bevokset med de sandbindende marehalm og hjælme; plantesamfundet er artsfattigt med bl.a. almindelig stedmoderblomst og agersvinemælk. Den grå klit har sur jordbund, og vegetationen har et gråt udseende af laver og gråris. Det er et rigere plantesamfund med bl.a. klitkællingetand og blåmunke.

Læs også om De tørre klitter i Naturen i Danmark.