Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kalmarunionen

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Tema: Kalmarunionen

Kalmarunionen - en union mellem Danmark, Norge og Sverige - blev indgået på Kalmar slott i Sverige i 1397. Erik 7. af Pommern blev samtidig kronet som unionskonge med Margrete 1. som formynder.

Rigerne skulle have fælles konge, men egne love, og de skulle yde hinanden hjælp i tilfælde af angreb.

Annonce

I 1434 udbrød der svensk oprør mod kongen, og i 1439 opsagde det danske og svenske rigsråd Erik. Hans søstersøn Christoffer 3. af Bayern valgtes de følgende år til konge i de tre riger. Da han døde i 1448, valgtes ikke nogen ny unionskonge, men unionen fastholdtes.

Christian 1. var 1457-64 fælleskonge, men herefter forsøgte flere regenter frem til 1524 forgæves at gøre krav på at blive unionskonge.

Kalmarunionen ophørte endeligt i 1524.