Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Julenissen

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Den danske forfatter J.M. Thiele indsamlede og nedskrev i begyndelsen af 1800-tallet danske folkesagn, bl.a. om nisserne på landet. Nissen var et overnaturligt væsen, der havde sin oprindelse i de førkristne husguder.

Den drilagtige nisse, der var på størrelse med et barn på 10-12 år, men lignede en gammel mand, var ungkarl. Han var meget stærk og hjemmets beskytter, når bare han fik sin grød hver lørdag aften og på helligdage, inkl. juleaften. Han var klædt ligesom husbonden på gården, nemlig i gråt og med en spids, rød hue.

Det var tidens kunstnere, der inspireret af J.M. Thieles indsamlede folkesagn skabte julenissen, en nisse, der kun dukker op i julen.

Annonce

Siden er nisser i mange afskygninger blevet en naturlig del af julen; kravlenissen blev skabt af tegner Frederik Bramming i 1947.